Pep Biel: Glad for "ny" rolle

Spanske Pep Biel har i de seneste kampe spillet længere fremme på banen, og mere centralt end han har gjort i den første del af sin tid i F.C. København. Vores nummer 16 ligger lige nu i en mere 10’er-agtig rolle - eller falsk 9’er for den ekstra fodboldkyndige - og det har sat mere smil på læben hos Pep.

”Jeg føler mig bedre, og det føles mere naturligt for mig. Det er en jo også en position, som jeg har spillet før jeg kom til FCK. Jeg har altid godt kunnet lide den position, og det virker også til at holdet føler sig bedre tilpas i denne måde at spille på nu, og det hjælper naturligvis også mig. I sidste ende handler det om selvtillid, og det har jeg i denne position."

Pep Biel har rundet de 50 kampe i FCK-trøjen, men det har bestemt ikke været en nem tilvænning, men nu begynder at han at føle sig til rette på banen.

”Jeg havde aldrig spillet højre midtbane, og slet ikke i det system. Det har klart krævet tilvænning, det er blevet bedre, men om jeg nogensinde bliver ekspert på lige den position ved jeg ikke. Og som 10’er føler jeg mig mere fri, og med mere frihed og mere bevægelse, det føles bare mere rigtigt for mig.”

”Sandheden er vel bare, at vi efter de seneste to kampe ser bedre ud, står mere sammen, spiller bedre sammen og det har vi også set på resultaterne. Nu handler det om, at vi forsætter med det udtryk og den glæde ved at spille fodbold,” afslutter Pep Biel.

På søndag venter en ny opgave mod FC Nordsjælland i Farum, og derefter afsluttes året med pokalkampen mod FCM og OB hjemme i 3F Superligaen.