På tur i tårnet

To etager under internetredaktionen sidder Jan Olsen, der er driftschef i PARKEN. FCK.DK fik en snak med ham om hvordan man vedligeholder Danmarks bedste fodboldstadion.

Hvad går du rundt og lavet i vinterpausen?

- For vores vedkommende kendetegner vinterpausen generelt sig på to måder: Vedligeholdelse og afspadsering. I løbet af året bruger mine folk utrolig meget tid i PARKEN, da vi både har fodboldkampe, koncerter og andre events. Det betyder selvfølgelig at vinterpausen gør det muligt at holde noget fortjent ferie. Vi ligger dog ikke stille herinde. I løbet af sådan et år ophober der sig en masse opgaver som vi gennemfører i vinterpausen. Det er alt fra sædeudskiftning til generel rengøring. Generelt må man sige at vinterpausen bliver brugt på at "shine" PARKEN op til forårssæsonen, starter Jan Olsen.

Men det er vel også tiden for større projekter?

- Ja det er klart. De måneder vi er i på nuværende tidspunkt bliver også brugt på at klare de ting som kan være svære at gennemføre i løbet af sæsonen. I øjeblikket er vi blandt andet ved at kvalitetsudbygge vores loger på NESA-tribunen - det ville ikke være muligt at gøre i løbet af sæsonen på grund de mange arrangementer vi har. Ydermere bliver hele PARKEN rengjort fra top til tå, gulvene i VIP-lokalerne bliver behandlet, gulvtæpper udskiftes og så videre.

Hvad med græsset?

- Ja græsset hører også ind under driftsafdelingen. Her har vi jo en greenkeeper der hedder Chris Hague der passer og plejer plænen sammen med sin assistent Warren. I øjeblikket passer den sig selv, men så snart det bliver lidt varmere i vejret så begynder Chris og Warren forberedelserne, så har vi en knivskarp græsplæne klar til forårskampene, fortsætter Jan Olsen.

?og nytænkning samt udvikling? Hvordan går det med det?

- Vi laver næsten ikke andet! Vi bruger meget tid på at gøre PARKEN til et endnu bedre stadion, og vi gør alt for at fortsætte den opadgående kurver af nye slags events som vi kan holde i PARKEN. Vi udvikler hele tiden nye metoder at gøre tingene på, at som jeg sagde tidligere så er vinterpausen netop tiden hvor man kan implementere disse metoder og produkter. Det sker også i denne vinterpause. Det er alt fra toiletrulleholdere til rullebande-systemet ved græsplænen. Der er masser at tage sig til, slutter Jan Olsen.