Nyt fra KB's anlæg

F.C. Københavns sundhedssektor har fået et overblik over skadernes omfang.

Sibusiso Zuma småløb ved dagens træning, men er stadigvæk tydeligt påvirket af den skade han pådrog sig i kampen mod Frem. Den seneste melding fra F.C. Københavns sundhedssektor er at sydafrikaneren er ude i flere uger.

Peter Møller vred om på ankelen i søndagens kamp mod AB, og blev røntgenfotograferet i dag. Heldigvis var der intet brud, men "nummer 32" kan forvente et par ugers pause.

Det går fremad for Martin Bergvold. Det er tvivlsomt om den unge FCK'er vil være til rådighed i onsdagens pokalsemifinale mod OB.

Christian Lønstrups skade er også blevet vurderet. Lønstrup har pådraget sig en forstrækning, og kan forvente tre ugers pause.