Jacob Neestrup

Neestrup: Bedst den første time

“I første halvleg synes jeg, at vi var virkelig gode og spillede med stor ansvarlighed og kom også fortjent foran, og måske skulle vi også have skabt lidt flere chancer i den periode,” indledte Jacob Neestrup sin vurdering af 2-0-sejren over FC Nordsjælland.

“De kom bedst ud lige efter pausen, inden vi igen havde en god periode, hvor vi fik scoret det andet mål, og stadig havde vi ikke givet noget væk i den anden ende.”

“Men den sidste fjerdedel af kampen var Nordsjælland bedst, og vi kom til stå meget lavere, end vi gerne ville. Jeg  ved ikke, om det mest var vores skyld, eller det mest var deres fortjeneste, men på den måde kom vi til at leve livet lidt farligt, men vi forsvarede feltet rigtig godt i kraft af stærke individuelle forsvarspræstationer.”

“Jeg er meget tilfreds med, at vi ikke lavede de fejl, som vi havde mange af i efteråret, hvor vi var sårbare på omstillinger og defensive dødbolde, og når vi kan lukke af for det, som vi gjorde rigtig godt i dag, så skal der meget til at slå os.”

“Så alt i alt synes jeg, at vi vinder fortjent,” sluttede Jacob Neestrup.