Lidt fra onsdagens træning

Da Kent Karlsson kaldte til træning klokken 10, var det ikke mange der var ude på bane 1 på KBs anlæg for at varme op. Magnus Kihlstedt, Niclas Jensen, Thomas Rytter, Christian Poulsen og Rune Pedersen var alle med deres landshold, mens flere spillere stod over på grund af småskader.

Positivt var det dog at se Jacob Laursen tilbage skadesfri. Jacob trænede fuldt med og havde ingen problemer med sit baglår, der har voldt ham problemer i det sidste stykke tid.