
Udskiftningen går i gang - skal du have et par sæder med fra Parken?
OPDATERET 23. JUNI, KL. 13.30
Vi har fået overvældende mange ønsker om sæder, så alle på er nu revet væk!
Vi takker for den store interesse og har nu været nødt til at lukke for flere opskrivninger til sæder fra Nedre A.
- - - - -
Nu begynder forvandlingen i Parken, når de røde sæder erstattes af nye, smukke mørkeblå.
I dag begynder vi nedtagningen af Parkens røde sæder, og vi tilbyder, at du kan få fingrene i to eller flere af de historiske sæder.
Siden ombygningen af Parken i 1991-92 har sæderne været røde, og de har oplevet lidt af hvert gennem mere end 30 år. Der har ofte været stor rift om dem til FCK-kampe, landskampe, koncerter og andre events - og nu kan du få dine helt egne.
I første omgang drejer det sig om sæderne på Nedre A. Udskiftningen på de øvrige tribuner sker senere, og til den tid kan du også få disse gamle sæder. Det bliver dog ikke i 2025.
Afhentning
Du kan hente sæderne fra ved Parkens H-port, i hjørnet mellem A- og D-tribunen. Der er både VIP-sæder fra afsnit A5 og almindelige sæder fra afsnit A2/A3 og A9/A10.
Du kan hente dem på disse tidspunkter:
- 30. juni-1. juli: almindelige sæder (A2/A3)
- 9.-10. juli: VIP-sæder (A5)
- 22.-23. juli: almindelige sæder (A9/A10)
Er du interesseret i sæder, så bedes du blot udfylde nedenstående formular, så vi kan planlægge afhentningen bedst muligt. Nederst kan du også se videoer om montering af sæderne. (Det er ikke muligt at ønske specifikke sædenumre)