Kampreferat: FCK vs. AGF

Med en forrygende og superinspireret indsats overlod F.C. Københavns drenge intet til tilfældighederne, da årets danske mesterskab i dag skulle afgøres. Suveræne 4-1 lød cifrene på i dagens kamp mod AGF og dermed sikrede Byens Hold sig de guldmedaljer holdet har aspireret så kraftigt til gennem hele sæsonen.

Helten fra Brøndby-kampen, Hjalte Nørregaard, var til dagen blevet foretrukket på venstre side af midtbanen i fraværet af skadesramte Morten Bisgaard. Ellers var der genvalg til samtlige spillere fra onsdagens "guldkamp" og den intensitet der blev lagt for dagen i denne kamp, fortsatte om muligt i endnu mere forstærket grad i dagens kamp mod AGF.

Med en aura af vilje og gejst lysende ud fra alle FCK-spillerne, blev dagsordenen sat med det samme. Et højt anlagt presspil blev effektueret på AGF's bageste kæde og spillere som Zuma, Mykland og anfører Nielsen så ud som de kunne kickstarte en rumfærge ene mand. Især Zuma var i gigantisk spillehumør og med flere gode afslutninger i indledningen af kampen og bemærkelsesværdige flotte defensive aktioner, var han en fornøjelse at følge.

Det var dog ikke den spændstige sydafrikaner, der fik brølet til at gjalde for første gang i PARKEN på denne herlige fodboldeftermiddag. Det gjorde derimod bundsolide Bora fra de bagerste rækker, da han sneg sig med op på et hjørnespark leveret af Nørregaard. Med ryggen mod mål kunne den tidligere silkeborgenser efterfølgende heade københavnerne foran, med en ekstatisk jubel på bane og lægter til følge.

Efter scoringen forsøgte AGF, og i særdeleshed Peter Graulund, sig med den noget hårdføre taktik fra de to holds første møde i Aarhus, men denne gang viste hjemmeholdet sig parat til at modstå de gnistrende tacklinger og med midteraksen, Nielsen og Mykland i spidsen blev der givet igen af samme skuffe. Men omvendt AGF havde Byens Hold også overskud til at levere fremadrettet positivt spil og trods en god afslutning af "Duncan" Rasmussen, der fik Rabo til af flyve vandret, stod der F.C København på alle løjerne i første halvleg.

Dermed var det fuldt fortjent at Todi Jónsson kort før pausen kunne bringe sit hold foran 2-0 på et fremragende udført hovedstød atter engang tilvejebragt af Hjalte Nørregaard, der dermed kunne skrive sin anden assist i kampen på visitkortet. Med scoringen er Todi nu oppe på flotte 50 mål for klubben. En velvalgt dag af nå dette jubilæum på!

Med 2-0 føringen kunne københavnerne gå til pause med det halve ben på guldpodiet, for da meldinger om at Brøndby samtidig var bagud med samme cifre på Silkeborg Stadion var man fristet til at tro at Murphys law gange 10 skulle indtræffe for at det skulle glippe.

Men i fodbold har historien vist at uforudsete ting kan ske og derfor nødvendigt med absolut koncentration og professionalisme fra hjemmeholdets side i de sidste 45 minutter. Og det gav de os, de gæve spillere - og lidt til.

Således var måljagten langt fra slut og blot fem minutter inde i anden halvleg kunne Hjalte Nørregaard krone en helt ubeskrivelig succeshistorie startende med overtidsscoringen mod Brøndby, da han på et flot oplæg af Svensson drejede rundt om sig selv i feltet og køligt udplacerede keeperen med et fladt venstrebensskud med en fantastisk 3-0 føring som konsekvens. Også jubelscenen efter denne scoring var fabelagtig. I græsset smed Nørregaard, Mykland og alle de andre spillere sig i en ring og med fremstrakte arme indikerede de armbrydning. Tolkningen af denne scene overlades til læseren selv.

Unødvendigt er det vel næsten at beskrive stemningen i PARKEN, men alligevel; Den var intet mindre end eventyrlig. Med forårets svingende præstationer in mente var det tydeligt at forløsningen var på vej, for selv ikke den værste pessismist kunne længere kigge sig selv i spejlet og mene at det endnu kunne glippe.

Også spillerne sprudlede af glæde og overdådigt spillehumør. Et hav af chancer blev produceret og især Todi kunne snildt have scoret ét, to eller tre mål mere, men den sidste koncentration manglede og for denne ene gang fred være med det.

Helt væk var skarpheden dog ikke og en superenergisk Mykland kunne således ti minutter før tid efter en flot angreb fremskaffe et straffespark, dømt af Milton!, da han blev puffet omkuld i feltet, just før han skulle afslutte. Med stoisk ro trådte Thomas Røll til og øgede føringen til formidable 4-0, da han sendte sit skud i mål via den ene opstander.

Herefter skulle tiden blot gå mod det sidste slutfløjt og selvom "Duncan" Rasmussen tre minutter før dette fik reduceret, spolerede det intet af den euforiske stemning der havde hersket i PARKEN hele denne skønne eftermiddag. Og så lød det - slutfløjtet. En lille bitte pift efterfulgt af et så øredøvende jubelbrøl indikerede at nu var mesterskabet i hus!!

Dermed kunne festivitasen for alvor bryde ud og jeres skribent er sikker på at enhver har sin helt egen personlige opfattelse af hvordan denne skal forløbe resten af aftenen og natten.

Derfor skal slutordene lyde nu: TILLYKKE TIL ALLE I DET F.C KØBENHAVNSKE UNIVERS MED MESTERSKABET 2002/2003.

Forza FC!!!!!!!!!!!!!!!