Elias Jelert

Jelert før OB: Når vi spiller hurtigt, er der ikke mange, der kan følge med

Elias Jelert var tirsdag aften ikke langt fra at vinde afstemningen, da fansene bød ind med hvem der skulle væres Carlsberg Man of the Match. Men det vidste han jo ikke, lige da han gik fra banen, så det var ikke derfor, han var skuffet og ærgerlig.

"Lige efter kampen, var vi selvfølgelig skuffede over ikke at vinde, det er klart, for vi havde chancerne til det. Men nu ved vi, at vi skal derned og vinde på tirsdag, og det tror jeg helt sikkert også på, at vi kan," fortalte Elias Jelert efter onsdagens restitutionstræning på Nummer 10.

Opskriften mod OB
Nu er blikket foreløbig rettet mod fredagens hjemmekamp mod OB kl. 19 i Parken, og Elias ved havd det gælder.

"Det er jo bare med at fortsætte, som vi spillede til sidst mod Sparta, for når vi spiller hurtigt, så er der ikke mange hold, der kan følge med os, Så skal vi selvfølgelig også putte bolden i kassen, men hvis vi holder det niveau, vi viste, så burde der også ligge en sejr til os mod OB."

Elias Jelert
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Fredags- og lørdagskampe gør ikke den store forskel
Efter tre lørdagskampe i Superligaen spiller vi nu to fredagskampe mod OB og i næste uge ude mod Hvidovre, men det gør ikke den store forskel for Elias.

"Det betyder ikke så meget, at vi ikke spiller om søndagen, som vi er vant til, for så træner vi stedet. Når man er fodboldspiller, er der byttet rundt på dagene, så det er mere de fridage, vi har på hverdage, der er vores weekender."

"Men man da godt mærke på fansene, at folk kan tage i byen efter fredags- og lørdagskampe, så der er nok lidt mere gang i den og ryger et par øl mere ned, end hvis vi spiller søndag aften."

Større ansvar som fast mand
To kampe om ugen er i hvert fald ikke noget problem for Elias, der indtil Randers-kampen sidste uge var startet inde i alle vores turneringskampe i 2023, undtagen en enkelt karantænedag i foråret.

Men ændrer det noget for ham, at han i år er blevet stamspiller hos de danske mestre?

"Jeg prøver altid bare at gå ud og spille mit spil, som jeg altid har gjort, men selvfølgelig får jeg mere erfaring og rutine for hver kamp, men jeg stadig bare at være mig selv. Men jeg føler da også, at jeg har et lidt større ansvar i forhold til at hjælpe med for eksempel kommunikationen på banen, så det har nok ændret sig lidt."

"Der er også kommet nye spillere og der bliver roteret lidt på pladserne, så det stiller også lidt større krav til kommunikationen, at jeg som fast mand kan hjælpe dem, der ligge foran mig i min side," slutter Elias Jelert, der foreløbig ar spillet 57 kampe siden debuten i Haderslev i oktober 2021.


>> Find din plads til OB-kampen her