Heroisk fight og verdensklasse af Wiland sikrede 1-1
17/09 2013 23:02
Da Champions League-hymnen atter gjaldede over Østerbro, og en fuldsat og elektrisk ladet nationalarena tog imod spillerne med en væg-til-væg-tifo, så glemte man for en stund hverdagens trængsler i den hjemlige liga og nød bare i fulde drag at være tilbage i det forjættede land, som det er de færreste klubber forundt at deltage i.
Spillerne virkede også fuldstændig klar på opgaven og viste fra første fløjt, at de troede på det, og allerede i kampens første minut blev Fanendo Adi nedlagt lige uden for Juventus-feltet, så løverne fik en gylden dødbold-mulighed – som Pierre Bengtsson desværre ikke fik over den til italienske mur.
Gæsterne svarede dog prompte igen med en af mange finurlige hjørnesparks-kombinationer fra Pirlo, der fikst spillede den fladt ind i feltet, hvor Tevez løb til den og bankede den tæt forbi den nærmeste opstander. Men få minutter senere viste løverne tænder igen, da Bengtsson opsnappede en fejlpasning fra den italienske bagkæde og fandt Adi inde foran deres felt, men i stedet for at lade den passere til den helt fri Bolaños, forsøgte han selv med en afslutning, der via en italiensk fod endte i Buffons store handsker.
Jo, der var fart over feltet fra begge sider, og det var en fornøjelse at se, at københavnerne ikke var bange for at have bolden og prøve at gøre noget konstruktivt med den. Og det blev rigtig morsomt i det 14. minut, da elleve italienere i eget felt ikke fik clearet en Bengtsson-dødbold fra højre, og så kunne Nicolai Jørgensen tæt under mål prikke bolden i netmaskerne til øredøvende jubel fra de festklædte FCK-fans.
Straks svarede Juventus dog igen med en farlig Tevez-afslutning fra kanten af feltet, som Wiland kun kunne halvklare, men han tog sig selv af returbolden, som Quagliarella forsøgte sig på fra spids vinkel. Det blev indledningen på nogle lidt nervøse minutter for københavnerne, mens hjørnespark haglede ind over fra Pirlos gyldne poter, men det lykkedes aet afværge hver gang, mens FCK-råbene rungede opmuntrende mellem B- og C-tribunerne.
Efter 21 minutter måtte der dog rene mirakler til fra Johan Wilands side for at forhindre en udligning. Først da et italiensk indlæg fra højre endte hos Chiellini, der nærmest liggende på selve målstregen headede mod mål for blot at se en formidabel svensk refleksredning vifte bolden over tværstangen. Og på det efterfølgende hjørne gentog han kunststykket, da Pogba trykkede af fra få meters afstand og lettere måbende måtte konstatere, at han også kun fik et hjørne ud af anstrengelserne.
Hjemmeholdet red dog stormen af og kom godt tilbage i spillet og fik ved flere lejligheder skabt udmærkede angreb mod et ikke helt overbevisende Juventus-forsvar, men det var stadig italienerne der var mest farlige i feltet under deres mange dødbolde. Løverne kæmpede dog forbilledligt og kunne slutte halvlegen med at tage tempoet ud af kampen og endda indkassere nogle olé-tilråb fra lægterne, mens man kørte bolden rundt i rækkerne i venten på pausefløjtet.
10 hjørnespark nåede Juve op på før pausen, og det 11. faldt efter bare et minuts spil af 2. halvleg, men det tog Wiland sig også sikkert af. Herefter fulgte et lidt usædvanligt scenarie, hvor hele tre mand (Bengtsson, Peluso og Liechtsteiner) fik gult kort i samme minut – det 49. – men ikke for det helt store, og det var på intet tidspunkt en ond eller hårdt spillet affære.
Efter 51 minutter måtte Wiland i aktion igen, da Tevez i mistænkeligt nær offside-position – fik en dyb stikning og kom alene med svenskeren, der denne gang reddede med en mesterlig fodparade. Tre minutter senere måtte han dog overgive sig, at Quagliarella fik et godt indlæg fra Peluso og midt i feltet kunne sætte den i netmaskerne til en udligning, der dårligt kan kaldes ufortjent…
Og strengt taget havde en udesejr heller ikke været urimelig, når man ser på at resten af kampen nærmest formede sig som ét langt italiensk powerplay mod et FCK-mandskab, der tydeligvis blev trættere og trættere efter den jætte-indsats, de havde ydet. Og chancer var der stadig nok af. Lichtsteiner flugtede forbi i fri position efter endnu et godt Peluso-indlæg og Pirlo tvang Wiland ud i en fin parade, og stadig manglede der en god snes minutter på kampuret.
Ståle valgte at tage Adi ud til fordel for Braaten, og i stedet gik Braaten op foran - indtil han senere trak ned på midten, da det for alvor begyndte at stramme til. Men lige efter udskiftningen var der lige 5-10 minutters våbenhvile, hvor løverne kunne få lidt luft og samle kræfter, men i det 76. minut måtte der en ny klasseredning til fra Wiland, da Vidal slap helt fri og afsluttede – og fansene havde dårligt nået at få vejret, før han igen måtte diske op med en fornem parade, denne gang på et forsøg fra indskiftede Giovinco.
Fire minutter før tid blev der officiel debut til Georg Margreitter, der blev sendt ind i stedet for Claudemir, og tidligere havde Toutouh også afløst Bolaños. Der var også brug for alle de friske kræfter, der overhovedet kunne mobiliseres, men aktionen lykkedes – selv om Tevez nåede at få en stor chance i overtiden, som han dog sendte forbi mål.
På baggrund af den flotte 1. halvleg, inden kræfterne begyndte at slippe op, så havde det næsten heller ikke været til at bære, hvis det var glippet med det ene point, men det holdt – og det var en kæmpe-præstation af det hårdt prøvede mesterhold at spille lige op med de stærke italienere, og dermed er man stadig ubesejret i PARKEN i den foreløbig 7. hjemmekamp i Champions League-gruppespil…
Holdet: Johan Wiland - Lars Jacobsen, Olof Mellberg, Ragnar Sigurdsson, Pierre Bengtsson - Christian Bolaños (79.: Youssef Toutouh), Claudemir (86.: Georg Margreitter), Thomas Delaney, Daniel Braaten - Nicolai Jørgensen, Fanendi Adi (70.: Rúrik Gíslason)
Spillerne virkede også fuldstændig klar på opgaven og viste fra første fløjt, at de troede på det, og allerede i kampens første minut blev Fanendo Adi nedlagt lige uden for Juventus-feltet, så løverne fik en gylden dødbold-mulighed – som Pierre Bengtsson desværre ikke fik over den til italienske mur.
Gæsterne svarede dog prompte igen med en af mange finurlige hjørnesparks-kombinationer fra Pirlo, der fikst spillede den fladt ind i feltet, hvor Tevez løb til den og bankede den tæt forbi den nærmeste opstander. Men få minutter senere viste løverne tænder igen, da Bengtsson opsnappede en fejlpasning fra den italienske bagkæde og fandt Adi inde foran deres felt, men i stedet for at lade den passere til den helt fri Bolaños, forsøgte han selv med en afslutning, der via en italiensk fod endte i Buffons store handsker.
Jo, der var fart over feltet fra begge sider, og det var en fornøjelse at se, at københavnerne ikke var bange for at have bolden og prøve at gøre noget konstruktivt med den. Og det blev rigtig morsomt i det 14. minut, da elleve italienere i eget felt ikke fik clearet en Bengtsson-dødbold fra højre, og så kunne Nicolai Jørgensen tæt under mål prikke bolden i netmaskerne til øredøvende jubel fra de festklædte FCK-fans.
Straks svarede Juventus dog igen med en farlig Tevez-afslutning fra kanten af feltet, som Wiland kun kunne halvklare, men han tog sig selv af returbolden, som Quagliarella forsøgte sig på fra spids vinkel. Det blev indledningen på nogle lidt nervøse minutter for københavnerne, mens hjørnespark haglede ind over fra Pirlos gyldne poter, men det lykkedes aet afværge hver gang, mens FCK-råbene rungede opmuntrende mellem B- og C-tribunerne.
Efter 21 minutter måtte der dog rene mirakler til fra Johan Wilands side for at forhindre en udligning. Først da et italiensk indlæg fra højre endte hos Chiellini, der nærmest liggende på selve målstregen headede mod mål for blot at se en formidabel svensk refleksredning vifte bolden over tværstangen. Og på det efterfølgende hjørne gentog han kunststykket, da Pogba trykkede af fra få meters afstand og lettere måbende måtte konstatere, at han også kun fik et hjørne ud af anstrengelserne.
Hjemmeholdet red dog stormen af og kom godt tilbage i spillet og fik ved flere lejligheder skabt udmærkede angreb mod et ikke helt overbevisende Juventus-forsvar, men det var stadig italienerne der var mest farlige i feltet under deres mange dødbolde. Løverne kæmpede dog forbilledligt og kunne slutte halvlegen med at tage tempoet ud af kampen og endda indkassere nogle olé-tilråb fra lægterne, mens man kørte bolden rundt i rækkerne i venten på pausefløjtet.
10 hjørnespark nåede Juve op på før pausen, og det 11. faldt efter bare et minuts spil af 2. halvleg, men det tog Wiland sig også sikkert af. Herefter fulgte et lidt usædvanligt scenarie, hvor hele tre mand (Bengtsson, Peluso og Liechtsteiner) fik gult kort i samme minut – det 49. – men ikke for det helt store, og det var på intet tidspunkt en ond eller hårdt spillet affære.
Efter 51 minutter måtte Wiland i aktion igen, da Tevez i mistænkeligt nær offside-position – fik en dyb stikning og kom alene med svenskeren, der denne gang reddede med en mesterlig fodparade. Tre minutter senere måtte han dog overgive sig, at Quagliarella fik et godt indlæg fra Peluso og midt i feltet kunne sætte den i netmaskerne til en udligning, der dårligt kan kaldes ufortjent…
Og strengt taget havde en udesejr heller ikke været urimelig, når man ser på at resten af kampen nærmest formede sig som ét langt italiensk powerplay mod et FCK-mandskab, der tydeligvis blev trættere og trættere efter den jætte-indsats, de havde ydet. Og chancer var der stadig nok af. Lichtsteiner flugtede forbi i fri position efter endnu et godt Peluso-indlæg og Pirlo tvang Wiland ud i en fin parade, og stadig manglede der en god snes minutter på kampuret.
Ståle valgte at tage Adi ud til fordel for Braaten, og i stedet gik Braaten op foran - indtil han senere trak ned på midten, da det for alvor begyndte at stramme til. Men lige efter udskiftningen var der lige 5-10 minutters våbenhvile, hvor løverne kunne få lidt luft og samle kræfter, men i det 76. minut måtte der en ny klasseredning til fra Wiland, da Vidal slap helt fri og afsluttede – og fansene havde dårligt nået at få vejret, før han igen måtte diske op med en fornem parade, denne gang på et forsøg fra indskiftede Giovinco.
Fire minutter før tid blev der officiel debut til Georg Margreitter, der blev sendt ind i stedet for Claudemir, og tidligere havde Toutouh også afløst Bolaños. Der var også brug for alle de friske kræfter, der overhovedet kunne mobiliseres, men aktionen lykkedes – selv om Tevez nåede at få en stor chance i overtiden, som han dog sendte forbi mål.
På baggrund af den flotte 1. halvleg, inden kræfterne begyndte at slippe op, så havde det næsten heller ikke været til at bære, hvis det var glippet med det ene point, men det holdt – og det var en kæmpe-præstation af det hårdt prøvede mesterhold at spille lige op med de stærke italienere, og dermed er man stadig ubesejret i PARKEN i den foreløbig 7. hjemmekamp i Champions League-gruppespil…
Holdet: Johan Wiland - Lars Jacobsen, Olof Mellberg, Ragnar Sigurdsson, Pierre Bengtsson - Christian Bolaños (79.: Youssef Toutouh), Claudemir (86.: Georg Margreitter), Thomas Delaney, Daniel Braaten - Nicolai Jørgensen, Fanendi Adi (70.: Rúrik Gíslason)
