Michael Santos

Forkøbsret til kortholdere og abonnenter til Celtic-kampen

Der venter et brag af en kamp den 20. februar, når vi får mulighed for igen at fylde Telia Parken i 1/16-finalen i Europa League mod Celtic.

Vi har nu åbnet for salget af billetter til den store aften. Pt. er salget kun åbent for alle med forkøbsret - dvs. sæsonkortholdere og abonnenter.

Udnyt din eksklusive forkøbsret
Hvis du har sæsonkort eller abonnement (med undtagelse af Platinkort, der har adgang til kampen) kan du nu sikre dig din faste plads til hjemmekampen mod de skotske mestre, der som bekendt spilles torsdag den 20. februar kl. 18.55. 

Der er allerede nu stor efterspørgsel på pladser til kampen. Fristen for din forkøbsret er derfor under 48 timer, da mange venter på muligheden for at kunne købe billet til den eftertragtede kamp. Læs mere om forkøbsretten og priser her.

Du har forkøbsret til din plads indtil torsdag den 19. december kl. 12.00, og efter denne frist, kommer alle reserverede pladser i frit salg. Sæsonkortholdere og abonnenter kan udover sin egen faste plads pt. købe op til fem ekstra billetter til kampen på C-tribunen eller Sektion 12 Øvre (Øvre B). Har du Platinkort, har du allerede adgang til kampen. Andre kort- og abonnementstyper har forkøbsret og vil modtage en e-mail med mere information.

>>> Se mere information om forkøbsret, priser mm. her.

Torsdag kl. 15.00 åbnes salget for tidligere billetkøbere
Grundet den store efterspørgsel på billetter, vil vi gerne sikre, at tidligere billetkøbere har mulighed for at købe billet før et evt. åbent salg. Derfor åbner vi på torsdag kl. 15.00 salget for alle FCK-fans, der tidligere har købt billet via billet.fck.dk. Alle udeholdets billetter sælges via Celtic selv. Vi gør endnu engang opmærksom på, at man ikke skal eller må købe billet via F.C. København, såfremt man har tilhørsforhold til udeholdet.

Der er pt. ikke fastsat et tidspunkt for et evt. åbent salg. Læs hele ordensreglementet her

>>> Find mere information om priser og forkøbsret her