Forberedelser til det skotske

Forberedelser til det skotske

Mandagens træning var første led i den sidste optakt til torsdagens UEFA Cup-kamp mod Aberdeen. Udover at spillerne skulle ud og røre sig efter en forlænget weekend, så blev de halvanden times træning også brugt på at øve taktiske finesser forud for mødet med det skotske hold.

 

Ikke overraskende blev der fokuseret på de høje bolde ind i feltet, men lige så meget tid blev det brugt på at træne placeringer på banen og presspil.

 

Humøret i truppen fejlede som aldrig noget til trods for at langt de fleste af spillernes kollegaer i den danske liga for længst er gået på juleferie. Der ligger en forventningsglæde over Nummer 10, da alle er klar over, at får F.C. København et brugbart resultat med hjem fra Skotland (sejr eller uafgjort, red.), så kan de danske mestre for første gang i klubbens historie forberede sig på europæisk fodbold i foråret.

 

FCK.DK havde en fotograf til stede ved mandagens træning, og fangede lidt situationer:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Fotos: FCK.DK / Daniel Rommedahl