Flashback: Tre pokalbesøg i Fredericia

Inden fredagens Superligaopgør på Monjasa Park i Fredericia, ser vi tilbage på de tre gange, F.C. København tidligere har spillet turneringskampe mod FC Fredericia. Det var tre pokalkampe, der alle endte med københavnsk sejr.

Du kan også se højdepunkter fra kampene i FCK-appen og på tv.fck.dk.

Den 26. september 2007
Vi havde lige vundet 1-0 i Brøndby, som efter 10 runder lå under nedrykningsstregen. 

Ligesom nu var vi i et tæt kampprogram med kampe hver 3.-4. dag, for vi var midt mellem to meget vigtige playoffkampe mod RC Lens om at komme i UEFA Cup-gruppespillet – efter at vi havde misset Champions League-gruppespillet med to smalle nederlag til Benfica.

Ugen inden Fredericia-kampen spillede vi 1-1 i Lens i den første kamp, og så havde vi det nævnte udederby, som Hjalte Nørregaard afgjorde på et mål, der nærmest var en tro kopi af hans legendariske mål fire år før. Denne gang var det bare Grønkjær, Kvist og Sionko, der stod for opspillet.

Ståle skiftede derfor fem mand til pokalkampen i Fredericia og sendte disse på banen: Nathan Coe – William Kvist, Michael Gravgaard, Brede Hangeland, Oscar Wendt – Libor Sionko, Hjalte Nørregaard, Michael Silberbauer, Atiba Hutchinson- Ailton Almeida, Morten Nordstrand

Ailton bragte os foran allerede efter fire minutter, men et kvarter senere udlignede Rasmus Katholm udlignede til 1-1. Vi var dog ikke for alvor i problemer, men Libor Sionkos mål til 2-1 syv minutter efter pausen lukkede ikke kampen. 

Fredericia – der samme dag indviede den nye hovedtribune på stadion - kæmpede indædt for deres chance, mens FCK-lejren gruede for endnu en straffesparks-konkurrence som i de foregående sæsoners tidligere pokalkampe i Slagelse og Thisted.

Men da Sionko scorede sit andet mål syv minutter før tid, så var kampen afgjort, og det betød blandt andet, at Mathias Zanka fik officiel debut, da han afløste Oscar Wendt. 

>> Se mere om Fredericia-kampen på matchsite

Og det var nok meget godt, at det 17-årige stortalent lige fik lidt spilletid, for der blev brug for ham en uge senere i returkampen mod Lens i Parken, da Gravgaard fik rødt kort i den forlængede spilletid, hvor Zanka kom ind og hurtigt satte sig i respekt med en jernhård tackling på deres stærke ivorianer, Aruna Dindane, og bidrog til at vi gik videre

 

26. september 2012
Præcis fem år efter det første besøg, så stod vi der igen – nu under ledelse af Ariël Jacobs og med et helt andet hold, som det efterår var ubesejrede bortset fra et ærgerligt nederlag til LOSC Lille i Champions League-playoff, men som sikrede os plads i Europa League-gruppespillet.

Så kampprogrammet var igen tæt, men vi kom fra tre sejre i træk i Parken, 2-1 over FC Nordsjælland, 2-1 over Molde og 5-0 over Silkeborg. Ariel Jacobs skiftede hele otte mand, og de eneste gengangere var Stadsgaard, Delaney og Vetokele:

Kim Christensen – Christoffer Remmer, Sölvi Ottesen, Kris Stadsgaard, Michael Jakobsen – Christian Bolanos, Thomas Kristensen, Thomas Delaney, Martin Vingaard – Igor Vetokele, César Santin

Denne gang blev der aldrig spænding om udfaldet mod et ellers formstærkt Fredericia-hold, der toppede 1. division sammen med Lyngby.

Midt i 1. halvleg fik vi det vigtige første mål, da Christian Bolanos bankede bolden ind fra kanten af feltet, og kort før pausen øgede Thomas ”TK” Kristensen – og for en sikkerheds skyld fjernede TK enhver snak om farlige føringer ved at øge til 3-0 fem minutter efter pausen, og derved blev det.

Igor Vetokele udgik desværre i 1. halvleg med en fiberskade, der holdt ham ude det meste af efteråret, og da Mustafa Abdellaoue også var langtidsskadet, kørte vi resten af efteråret igennem med César Santin og vores unge, nye angrebshåb, Andreas Cornelius, som var en af de mange, der blev sparet i Fredericia.

Til gengæld fik Corners tidligere U19-kammerat, Danny Amankwaa, sin officielle debut i Fredericia, da han afløste Santin efter en times spil. På bænken sad de unge Jakob Busk og Casper Højer også og håbede på debut, og Busk fik den senere, mens Casper aldrig nåede den i FCK-trøjen.

29. oktober 2015
For snart ti år siden spillede vi den tredje og foreløbig sidste pokalkamp i Fredericia – denne gang en runde senere i 1/8-finalerne.

Det efterår var vi ikke belastet af et tæt program, for vi havde for første gang siden 2006 kikset europæisk gruppespil ved at ryge ud til Jablonec. Den nedtur kostede i nogle uger i Superligaen, men efterhånden var vi kommet godt i gang og kom med friske sejre over Viborg, Hobro og Sønderjyske og lå efter 13 runder på en delt førsteplads med FC Midtjylland. 

Vi skiftede fem og spillede med: Thomas Kaminski – Christoffer Remmer, Mathias Zanka, Mikael Antonsson, Ludwig Augustinsson – Kasper Kusk, William Kvist, Daniel Amartey, Danny Amankwaa – Andreas Cornelius, Bashkim Kadrii

Amankwaa bragte os ellers foran efter en halv time på banen, hvor han debuterede tre år tidligere, men da han kort før pausen var uden for banen til behandling, så Fredericias Nikolaj Hagelskjær sit snit til en ikke helt ufortjent udligning.

2. halvleg var dårlig, for nu at sige det, som det var. Vi havde bolden meget, men manglede tempo og ideer, og det trak længe op til forlænget spilletid. Her fik vi til gengæld en god start, da Kasper Kusk efter bare to minutter scorede på en tilfældig skudchance, og vi var tættere på 3-1, end de var på 2-2 og kørte den smalle sejr hjem – og i modsætning til de to tidligere sæsoner, hvor vi havde mødt Fredericia, så endte vi denne gang med at vinde pokalen ved at slå AGF i finalen.