Fischer glæder sig til GULD-DUEL: Bliver en storslået aften

Det var en suveræn søndag for Viktor Fischer mod Brøndby - og matchvinderen tror på, at der venter endnu en vild oplevelse i Telia Parken på torsdag mod FC Midtjylland.

”Jeg tror, at det bliver en storslået aften. Midtjylland er toptunet og klar, som de altid plejer at være. De har spillet nogle af deres bedste kampe mod os, så vi skal selv være der, hvor vi er allerbedst. Så tror jeg, at det kan blive en rigtig stor aften i Telia Parken med masser af mål, fantastisk stemning på lægterne, mange mennesker og en perfekt bane. Alt tegner til, at det kan blive en flot fodboldfest,” siger Viktor Fischer forud for den direkte duel mod midtjyderne.

Husk, at der er fanfester før kampen og at Sektion 12 er udvidet til også at gælde øvre tribune. Kick off er kl. 18.00!

>> Sektion 12 udvides til GULD-DUEL: En stor dag for de tre capo'er

>> GULD-DUEL Skærtorsdag kl. 18 - ses vi?