FCK2 tabte til Brøndby 2
08/06 2000 00:00
FCK2 tabte semifinalen i Danmarksserie-slutspillet, men man behøver ikke have blå-hvide briller på for at konstatere, at Brøndbys 2-0-sejr var helt usandsynligt heldig. FCK2 vadede i chancer det meste af kampen igennem og var spillemæssigt totalt overlegne - ligesom det dog tit er sket når de to hold har mødtes i superligaen lykkedes det bare ikke at udnytte overtaget og at score på chancerne.
FCK2: (4-2-3-1):
Rune Pedersen
Michael Larsen
Bo Svensson
Rocky Schmücker
Robert Buzejka
Heine Jørgensen (69: Michael Rytkønen)
Mikkel Linnet (82: Carsten V. Jensen)
Lars Stage
Thomas Kjærbye
Peter Timm Thomsen (69: Mike Petersen)
Ronnie Sørensen
Mål:
0-1 Anders Rasmussen (36)
0-2 Anders Rasmussen (91)
Allerede efter et kvarter sad FCK2 på spillet og havde skabt et par solide chancer til Michael Larsen efter et flot angreb, som han var med til at sætte i gang fra sin plads som højre back, og som han selv afsluttede - og til Peter Timm, der blev spillet fri i venstre side og fik prikket bolden lige på Brøndbys målmand Kim Drejs.
Tæt på+ tyve minutter, og Thomas Kjærbye var alene igennem efter et nyt flydende og direkte angreb - Kjærbye skød i sidenettet.
Knapt en halv time inde, og så kom Lars Stage fri foran mål efter et kontraangreb over venstresiden. Han fik skudt i to omgange, og den ene afslutning ramte lige på Kim Drejs mens den anden gik udenom.
Næste mand til at forsøge sig var Robert Buzejka med et langskud efter et hjørnespark, der blev lagt fladt tilbage - Roberts skud sad oppe under overliggeren og blev pareret i fin stil af Brøndby-målmanden.
Så slog Brøndby til, og det var Anders Rasmussen, der allerede havde haft en hæderlig chance - han spillede en et-to i venstre side og kom fri med Rune, som han køligt lobbede bolden over.
Mod halvlegens slutning havde Mikkel Linnet en gigantisk chance på hovedstød fra Peter Timms indlæg fra venstre - han headede fuldstændig blank ned i jorden, hvor Kim Drejs på en eller anden måde fik sat foden på og sendt bolden over mål.
Sådan sluttede halvlegen, og den næste begyndte på samme måde. Et højt indlæg fra højre nåede Thomas Kjærbye op til - han hoppede over Kim Drejs og fik afsluttet, men bolden røg igen i sidenettet.
Lars Stage havde et par gode muligheder, først på et hovedstød som blev lidt for blødt til at give Drejs problemer, og så på en friløber i højre side, hvor han skød udenom mål.
Chancerne fortsatte, og endelig efter en halv time så det ud til, at FCK2 havde fået scoret; der kom et indlæg om bag forsvaret som Mike Petersen kom frem til og fik prikket ind over Kim Drejs, der kom stormende ud. Bolden røg i mål mens Drejs slog sig hårdt på Mike - men målet blev annulleret. Det var en uforståelig underkendelse, for der var slet ikke tale om at han sparkede den ud af målmandens hænder eller begik farligt spil.
Igen var Mike Petersen lige ved og næsten, og det var efter et skud af Ronnie Sørensen, som ramte en Brøndbyforsvarer - fri foran mål skød Mike fladt, og Drejs nåede ned til skuddet, der sad lidt for centralt.
Presset gav til sidst en friløber til Brøndbys Martin Borre, som ikke blev udnyttet, og Brøndbys anfører Peter Foldgast skød uden om.
Men også til sidst var de største chancer FCK2s, og IGEN var bolden i mål efter et almægtigt klumpspil. Også denne gang blev det underkendt til voldsomme protester fra FCK2-spillerne.
Og så fulgte den noget komiske afslutning, hvor der kom et langskud ind, som Drejs igen reddede. På det følgende hjørnespark kom Rune Pedersen med op, men hjørnet førte ikke til noget. Brøndby sparkede væk, og bolden havnede nede hos bageste mand hos FCK, Robert Buzejka.
Robert havde åbenbart ikke lagt mærke til, at Rune var i den anden ende af banen, så han lagde en lang tilbagelægning til det sted hvor han troede Rune stod - Anders Rasmussen var derefter hurtigst, nåede ind foran Buzejka og fik sendt bolden i det tomme mål.
Derved blev det, 2-0 til Brøndby 2, der nu er klar til at spille finale mod Ikast eller Vejle. Men ser man bort fra resultatet må man sige, at der er meget at glæde sig over.
FCK2 spillede på et plan, der var klasser over modstanderne - og da der kun var en enkelt superligaspiller på hvert hold, som ellers bestod af ungseniorer, kan man sagtens sammenligne.
Mens Brøndbys hold, især i forsvaret, virkede helt ustruktureret og uden nogen overordnet plan, fungerede spillet for FCK2. Ude i siderne spillede Peter Timm og Lars Stage glimrende kampe, og de havde stort set frit spil overfor deres modspillere på kanterne i Brøndbys forsvar. Og teknisk var FCK2-spillerne klasser over Brøndbys folk, der lavede adskillige elementære tekniske fejl.
Godt nok tabte FCK2 denne slutspilskamp, men det var mest prestige der stod på spil - skal man til gengæld fremdrage en ting der kan bruges til noget, må det først og fremmest være tilfredsstillende, at man kan være så meget længere fremme i udviklingen af sine talenter end en anden superligaklub.
Udover manglende præcision og sort uheld i afslutningerne var der i hvert fald ikke noget at være utilfreds med i miniderbyet.
/nsm