”Mini New Firm” lørdag

F.C. Københavns andethold spiller lørdag klokken 15.00 sæsonens sidste kamp i 2. Divisions Øst. Og hvorfor ikke slutte af med et brag af en kamp mod Brøndby IF, der gæster Frederiksberg Idrætspark.

 

Begge hold har udelukkende placering og ære at spille for. I næste sæson vil de to hold ikke længere mødes i divisionerne, men i den nyoprettede reserveholdsliga. Ikke desto mindre skal der nok blive tryk på i samtlige 90 minutter, og vi håber at se mange på lægterne.

 

Husk at Guld- og sæsonkortholdere samt medlemmer af FCKFC har gratis adgang til kampen. Det gælder også ungdomsmedlemmer i KB og B1903. Voksenbilletter koster 50,- og børn/pensionister kommer ind for 20,-.