Rasmus Falk

Falk: Vi glæder os til kampe!

“Efter en lang periode med en meget anderledes form for træning, så har det været fedt at kunne træne normalt i et par uger nu, men nu kribler det også i os allesammen for at komme ud og spille kampe,” siger Rasmus Falk.

“Selv om det kun er en træningskamp i morgen, så glæder vi os alligevel lidt mere end normalt, fordi det er endnu et lille skridt på vej mod en mere normal hverdag.”

Som sædvanlig i denne fase af en opstart, skal alle ifølge planen have 45 minutter i benene, så trænerteamet har også udtaget U19-spillerne Victor Kristiansen, Ludvig Henriksen og William Bøving.

“Jeg ved endnu ikke, om jeg skal spille 1. eller 2. halvleg eller med hvem, men nu skal vi bare i gang,” lyder det forventningsfuldt fra fynboen, der forlod Odense i 2016. I N’Doyes fravær har Falk spillet næstflest kampe FCK-kampe i vores trup og overgås kun af Pierre Bengtsson.

Du kan se fredagens træningskamp i Telia Parken direkte på TV3 Sport og Viaplay med kickoff kl. 13.00.

>> Se truppen her