Et år uden ude-nederlag
19/04 2004 00:00
af Torkil Fosdal
At rejse er at leve - ja, og at rejse med FCK er ikke at tabe! 367 dage er der gået, siden vi senest tabte en udekamp - det var Skærtorsdag den 17. april 2003 i Silkeborg, hvor vi tabte 0-3. Siden har vi spillet 23 udekampe uden at tabe, og det er en fornem rekord, som der er grund til at være meget stolte af - ikke mindst, når man ser hvor vi har været: 3 gange på Brøndby stadion, 2 gange i Esbjerg og 2 gange i Ålborg. Og så har vi været i Glasgow, Budapest og på Malta og Mallorca.
Statistisk fordeler de 23 kampe sig på 17 SAS Liga-kampe, 4 Europa Cup-kampe og 2 DONG Cup-kampe, og vi har vundet hele 16 af dem. Samlet målscore i vores favør lyder på 43-12. Kun i 3 af kampene har vi lukket mere end ét mål ind - 2 mod henholdsvis Viborg, Brøndby og FC Nordsjælland.
26. april tager vi til Køge og banker dem 5-0 på af Pettersson (2), Bora, 32 og Todi. Det blev på mange måder et vendepunkt, efter at vi havde indledt foråret med kun at vinde én af de første 6 kampe. 10. maj blev det 1-0 i Farum på et brag af et langskud fra Zuma bare 4 minutter før tid. 24. maj slår vi FCM 2-1 i Ikast efter at have været bagud ved pausen. Røll udligner, og Todi scorer sejrsmålet 30 sekunder efter han er kommet ind i det 79. minut! 14. juni bliver det 0-0 i Esbjerg, helt misvisende efter at vi spiller dem ud af banen på kryds og tværs. Pludselig hænger guldet i en tynd tråd, og vi SKAL vinde i Brøndby 4 dage efter. Resten er historie - onsdag den 18. juni er Hjalte-dag! 1-0 i fjerde minuts overtid, som alle ved, og guldet bliver kørt hjem i PARKEN om søndagen.
Efteråret 2003 indledes i Ålborg med en 2-0-sejr. Bo og Røll header 2 mål ind i det første kvarter, og så kører vi sæsonpremieren sikkert hjem. 6. august er vi på Malta til en ren formalitet - returkamp mod Sliema Wanderers efter 4-1 hjemme. Det bliver 6-0 efter mål af Todi (2), Hjalte, Zuma, Røll og et selvmål.
9. august er vi i Esbjerg igen og er lidt heldige med at en sen Zuma-udligning giver 1-1, efter at Esbjerg har flere chancer til 2-0-føring. Men mod slutningen er vi faktisk tættest på sejren. 4 dage efter er vi på Ibrox i Glasgow til den store svendeprøve - Champions League-kvalifikationen. Vi klarer fornemt 1-1 mod Rangers takket være en Todi-udligning i 2. halvleg - og alt ser endnu lyst ud... men her beskæftiger vi os ikke med hjemmekampe! Lørdag den 23. august er vi derimod i Brøndby og vinder igen 1-0, denne gang da Jörgen Pettersson profiterer af et Per Nielsen-kiks og scorer på en friløber.
Onsdag den 17. september spiller vi 2-2 i Viborg, og der hænger udebane-rekorden længe i en tynd tråd? vi kommer bagud i første minut, men Røll udligner efter en time, hvorefter Viborg scorer igen - først i slutminutterne udligner Peter Nielsen. Fortjente, men også heldige point.
Onsdagen efter gæster vi Üllöi Üt i Budapest, hvor Ferencvaros holder til, og Todi giver os en kanonstart med et langskudsmål i første minut, og siden bliver det 1-1.
Lørdag den 4. oktober er vi i Gladsaxe og vinder 1-0 på et mål af 32 efter en halv times tid. Onsdag den 22. oktober tager vi til Herfølge, og Álvaro scorer sit første ligamål - og kampens eneste - 3 minutter før tid. Onsdagen efter er det Ålborg igen, og det ligner længe 0-0, da indskiftede Zuma afgør kampen med et kanonmål med venstrebenet et kvarter før tid.
Søndag den 9. november løber vi ind på Brøndby stadion, og det er bemærkelsesværdigt nok vores første søndags-udekamp siden marts, da vi åbnede foråret med 2 søndags-udekampe i Odense og Århus. Det bliver 2-2 i et forrygende opgør, hvor Zuma scorer et nyt drømmemål efter 10 minutter og senere bringer os på 2-1 efter pausen.
Den 27. november tager vi til Mallorca og prøver at indhente det triste 1-2-nederlag i PARKEN, og det burde vi have gjort efter spil og chancer - men må nøjes med en sen udligning af Martin Albrechtsen i det 87. minut.
3 dage efter rejser vi os dog flot i årets sidste udekamp på Viborg stadion, hvor vi vinder komfortabelt med 2-0 på mål af 2 scoringer af Álvaro.
Foråret indledes med en kneben 2-1-sejr i Valby over Frem. Vi kommer ufortjent bagud efter en times tid, men et flot hovedstød af Røll og et listigt skud af Álvaro sikrer sejren.
Onsdag 24. marts i Farum Park indtræder vi i DONG Cup'en med en 4-2 over Nordsjælland efter mål af Zuma, Bisgaard, 32 og Bergvold. 4. april tager vi til Århus og vinder rutineret 2-0 over et tamt AGF-mandskab - Álvaro scorer på straffe efter 10 minutter, og Bisgaard øger mod slutningen.
Skærtorsdag 8. april bliver det igen 2-0 i Jylland, denne gang i Skive, som er nået til kvartfinalen i DONG Cup, men må se 2 mål af 32 sende os trygt i semifinalen.
18. april i Gladsaxe runder vi så ét år uden udebane-nederlag med endnu en 2-0-sejr, som nok mest vil blive husket for Jesper Bechs 2 flotte scoringer i hans første optræden i startopstillingen.
Alt i alt - 23 udekampe uden nederlag. Nogle kampe sværere end andre, men en flot rekordserie!
Resten af foråret venter der 2 udekampe mod OB i henholdsvis SAS Ligaen og DONG Cup, og herefter udekampe mod Esbjerg og FC Nordsjælland.
At rejse er at leve - ja, og at rejse med FCK er ikke at tabe! 367 dage er der gået, siden vi senest tabte en udekamp - det var Skærtorsdag den 17. april 2003 i Silkeborg, hvor vi tabte 0-3. Siden har vi spillet 23 udekampe uden at tabe, og det er en fornem rekord, som der er grund til at være meget stolte af - ikke mindst, når man ser hvor vi har været: 3 gange på Brøndby stadion, 2 gange i Esbjerg og 2 gange i Ålborg. Og så har vi været i Glasgow, Budapest og på Malta og Mallorca.
Statistisk fordeler de 23 kampe sig på 17 SAS Liga-kampe, 4 Europa Cup-kampe og 2 DONG Cup-kampe, og vi har vundet hele 16 af dem. Samlet målscore i vores favør lyder på 43-12. Kun i 3 af kampene har vi lukket mere end ét mål ind - 2 mod henholdsvis Viborg, Brøndby og FC Nordsjælland.
26. april tager vi til Køge og banker dem 5-0 på af Pettersson (2), Bora, 32 og Todi. Det blev på mange måder et vendepunkt, efter at vi havde indledt foråret med kun at vinde én af de første 6 kampe. 10. maj blev det 1-0 i Farum på et brag af et langskud fra Zuma bare 4 minutter før tid. 24. maj slår vi FCM 2-1 i Ikast efter at have været bagud ved pausen. Røll udligner, og Todi scorer sejrsmålet 30 sekunder efter han er kommet ind i det 79. minut! 14. juni bliver det 0-0 i Esbjerg, helt misvisende efter at vi spiller dem ud af banen på kryds og tværs. Pludselig hænger guldet i en tynd tråd, og vi SKAL vinde i Brøndby 4 dage efter. Resten er historie - onsdag den 18. juni er Hjalte-dag! 1-0 i fjerde minuts overtid, som alle ved, og guldet bliver kørt hjem i PARKEN om søndagen.
Efteråret 2003 indledes i Ålborg med en 2-0-sejr. Bo og Røll header 2 mål ind i det første kvarter, og så kører vi sæsonpremieren sikkert hjem. 6. august er vi på Malta til en ren formalitet - returkamp mod Sliema Wanderers efter 4-1 hjemme. Det bliver 6-0 efter mål af Todi (2), Hjalte, Zuma, Røll og et selvmål.
9. august er vi i Esbjerg igen og er lidt heldige med at en sen Zuma-udligning giver 1-1, efter at Esbjerg har flere chancer til 2-0-føring. Men mod slutningen er vi faktisk tættest på sejren. 4 dage efter er vi på Ibrox i Glasgow til den store svendeprøve - Champions League-kvalifikationen. Vi klarer fornemt 1-1 mod Rangers takket være en Todi-udligning i 2. halvleg - og alt ser endnu lyst ud... men her beskæftiger vi os ikke med hjemmekampe! Lørdag den 23. august er vi derimod i Brøndby og vinder igen 1-0, denne gang da Jörgen Pettersson profiterer af et Per Nielsen-kiks og scorer på en friløber.
Onsdag den 17. september spiller vi 2-2 i Viborg, og der hænger udebane-rekorden længe i en tynd tråd? vi kommer bagud i første minut, men Røll udligner efter en time, hvorefter Viborg scorer igen - først i slutminutterne udligner Peter Nielsen. Fortjente, men også heldige point.
Onsdagen efter gæster vi Üllöi Üt i Budapest, hvor Ferencvaros holder til, og Todi giver os en kanonstart med et langskudsmål i første minut, og siden bliver det 1-1.
Lørdag den 4. oktober er vi i Gladsaxe og vinder 1-0 på et mål af 32 efter en halv times tid. Onsdag den 22. oktober tager vi til Herfølge, og Álvaro scorer sit første ligamål - og kampens eneste - 3 minutter før tid. Onsdagen efter er det Ålborg igen, og det ligner længe 0-0, da indskiftede Zuma afgør kampen med et kanonmål med venstrebenet et kvarter før tid.
Søndag den 9. november løber vi ind på Brøndby stadion, og det er bemærkelsesværdigt nok vores første søndags-udekamp siden marts, da vi åbnede foråret med 2 søndags-udekampe i Odense og Århus. Det bliver 2-2 i et forrygende opgør, hvor Zuma scorer et nyt drømmemål efter 10 minutter og senere bringer os på 2-1 efter pausen.
Den 27. november tager vi til Mallorca og prøver at indhente det triste 1-2-nederlag i PARKEN, og det burde vi have gjort efter spil og chancer - men må nøjes med en sen udligning af Martin Albrechtsen i det 87. minut.
3 dage efter rejser vi os dog flot i årets sidste udekamp på Viborg stadion, hvor vi vinder komfortabelt med 2-0 på mål af 2 scoringer af Álvaro.
Foråret indledes med en kneben 2-1-sejr i Valby over Frem. Vi kommer ufortjent bagud efter en times tid, men et flot hovedstød af Røll og et listigt skud af Álvaro sikrer sejren.
Onsdag 24. marts i Farum Park indtræder vi i DONG Cup'en med en 4-2 over Nordsjælland efter mål af Zuma, Bisgaard, 32 og Bergvold. 4. april tager vi til Århus og vinder rutineret 2-0 over et tamt AGF-mandskab - Álvaro scorer på straffe efter 10 minutter, og Bisgaard øger mod slutningen.
Skærtorsdag 8. april bliver det igen 2-0 i Jylland, denne gang i Skive, som er nået til kvartfinalen i DONG Cup, men må se 2 mål af 32 sende os trygt i semifinalen.
18. april i Gladsaxe runder vi så ét år uden udebane-nederlag med endnu en 2-0-sejr, som nok mest vil blive husket for Jesper Bechs 2 flotte scoringer i hans første optræden i startopstillingen.
Alt i alt - 23 udekampe uden nederlag. Nogle kampe sværere end andre, men en flot rekordserie!
Resten af foråret venter der 2 udekampe mod OB i henholdsvis SAS Ligaen og DONG Cup, og herefter udekampe mod Esbjerg og FC Nordsjælland.
