Kevin Diks

Diks: Jeg ser mig som en anderledes midterforsvarer

Kevin Diks har været godt spillende på hans nye position som midterforsvarer.

”Positionen er stadig ny for mig, men jeg er begyndt at vænne mig til det, fordi jeg har spillet positionen i mere end 10 kampe denne sæson. Jeg synes, at positionen passer mig godt, og jeg er glad for at spille den,” siger Kevin Diks.

Midterforsvarer er ikke helt nyt for Kevin Diks
Selvom det er en forholdsvis ny position for Kevin Diks, så er den ikke helt ny for ham. Han har nemlig spillet den i Feyenoord.

”Jeg spillede ikke midterforsvarer i AGF, men jeg spillede midterforsvarer i Feyenoord. Det var dog ikke specielt meget, men jeg har prøvet det før i min karriere. Jeg kan derfor bruges enten som back eller midterforsvarer, alt efter hvad der er brug for,” fortæller hollænderen.  

”Lige nu er det den bedste position for mig. Jeg har nemlig spillet pladsen meget de seneste kampe. Selvom det er nyt for mig, vil jeg altid være tilgængelig for det som træneren har brug for. Men lige nu spiller jeg midterforsvarer, og det er jeg glad for,” siger Diks. 

En anderledes midterforsvarer
Hollænderen synes, at den nye opgave passer ham godt, men samtidig ser han også sig selv som en anderledes midterforsvarer i forhold til den mere klassiske midterforsvarer.

”I moderne fodbold er de fleste midterforsvarere store og stærke, men ikke altid de hurtigste. Jeg synes, jeg er en allround spiller, som kan spille defensivt, offensivt, hoppe højt, spille med fødderne og løbe hurtigt. Så på den måde er jeg lidt anderledes i forhold til andre, men det passer mig godt. Jeg forsøger at vise de kvaliteter jeg har.”  

”Jeg kan bruge min fart til at forhindre, at angriberne løber forbi mig. Jeg kan sætte spillet med bolden, fordi jeg har god teknik, og derfor kan jeg også have bolden på fødderne mere,” udtaler Diks.

Kan altid blive bedre
Midterforsvareren synes, at det er en omvæltning at gå fra at spille back til nu at spille midterforsvarer. Men han nyder udfordringen og forsøger hver dag at blive endnu bedre.

”Jeg syntes, det er en omvæltning, og til tider lidt svært. Jeg har stadig en masse, jeg skal lære, så derfor analyserer jeg mig selv efter vores kampe, så jeg kan udvikle mig endnu mere. Jeg forsøger at have fokus på at blive bedre hver dag, men det er også en udfordring, fordi vi har mange kampe.”

”Jeg syntes det har været en udfordring, at man skal positionere sig anderledes, end hvad jeg var vant til, da jeg spillede back. Det defensive aspekt som midterforsvarer er en smule anderledes i forhold til, da jeg spillede back. Men jeg prøver at lære de nye aspekter og adoptere dem i mit spil hurtigst muligt,” fortsætter Diks.

Anerkendelse fra trænerteamet
Diks er glad for den anerkendelse, han får fra trænerteamet, men samtidig er han ydmyg.

”Det er en dejlig følelse, når ens træner siger man gør et godt stykke arbejde. Min egen opfattelse er også, at jeg står et rigtig godt sted, men jeg skal være ydmyg omkring det, fordi jeg har også prøvet, at det ikke gik så godt. Mit mål er at fortsætte, som jeg har gjort hidtil. Jeg skal være den spiller, som Neestrup ønsker, jeg skal være,” afslutter Diks.