Debutant-scoringer

Debutant-scoringer

Hurtigste debutantmål
Mads Roerslev indskrev sig onsdag aften i vores snart 25 år lange historie med den hurtigste scoring af en debutant. Vi skal dog ikke langt tilbage for at finde den seneste rekord – den tegnede Benjamin Verbic sig for mod Newtown i juli 2015, da han headede et Ankersen-indlæg i nettet efter 2 minutter og 21 sekunder.

Her kan du se de fem hurtigste debutant-scoringer gennem tiderne:




1) Mads Roerslev, 2016 u Jammerbugt FC (efter 63 sekunder)
2) Benjamin Verbic, 2015 h Newtown (efter 141 sekunder)
3) Elrio van Heerden, 2004 h AaB (efter ca. 4 minutter)
4) Fanendo Adi, 2013 h FC Vestsjælland (efter ca. 6 minutter)
5) René Tengstedt, 1993 u Viborg (efter ca. 8 minutter)

Verbic og Adi startede på banen, mens Roerslev, van Heerden og Tengstedt blev indskiftet.

Dobbelt målscorer i debut

En anden af pokalkampens fire debutanter var Nicklas Røjkjær, som scorede to gange efter han kom på banen med godt en halv time igen. Det er kun sket to gange før, at en debutant er blevet dobbelt målscorer.

Første gang var den 1. juli 1992, hvor vi slog Grasshoppers 2-0 på Østerbro Stadion i den daværende TOTO Cup. Søren Lyng scorede i det 42. og 62. minut, og han var – ligesom alle andre FCK-spillere – debutant, da det var F.C. Københavns allerførste kamp nogensinde.

Anden gang en debutant scorede to gange var i august 1996, hvor Jacob Svinggaard scorede begge målene i 2-0-sejren ude over Lyngby. De faldt med syv minutters mellemrum i det 39. og 46. minut, og siden skulle der altså gå lidt over 20 år, før bedriften blev gentaget af en debutant.

Mens Røjkjær ikke er den første dobbelte målscorer i sin debut, kan han til gengæld notere sig for en række andre rekorder:
  • første debutant der scorer to gange efter at være blevet indskiftet fra bænken
  • første debutant der scorer to gange i samme halvleg
  • den yngste debutant, der scorer to gange i samme kamp
  • den debutant, der har scoret to mål med kortest mellemrum (tre minutter)
  • den første ikke-førsteholdsspiller, der scorer to gange i samme kamp overhovedet
Debutant-scoringer
Ud over de tre dobbelte debutant-målscorere har en række spillere præsteret at score i deres officielle debut. I oversigten er slutresultatet nævnt med FCK først:

Mark Strudal (1993 u Hvidovre 4-0)
Peter Møller (1993 h AGF 2-0)
René Tengstedt (1993 u Viborg 7-2)
Per Frandsen (1994 u AaB 2-5)
Thomas Schønnemann (1995 u Nyk. F. Alliancen 2-1)
Carsten Hallum (1996 u Vejle 2-1)
Mark Robins (1996 h Brøndby 1-2)
Clement Cliford (1997 h AaB 4-3)
Thomas Lauridsen (1999 u Polonia Warszawa 1-1)
Mads Kjøller Westh (1999 h Viborg 2-1)
Heine Fernandez (2001 h AaB 1-1)
Álvaro Santos (2003 h Rangers FC 1-2)
Elrio van Heerden (2004 h AaB 1-1)
José Junior (2008 u Næstved 2-0)
Martin Vingaard (09 h Man. City 2-2)
Fanendo Adi (2013 h FC Vestsjælland 1-1)
Ludwig Augustinsson (2015 h FC Vestsjælland 2-0)
Benjamin Verbic (2015 h Newtown 2-0)
Kasper Kusk (2015 h Newtown 2-0)
Rasmus Falk (2016 u Crusaders 3-0)
Mads Roerslev (2016 u Jammerbugt FC 6-1)


Tak til nipserstat.dk for data-materiale.