Carlsberg Man of the Match: Viktor Claesson
I sin sidste hjemmekamp for F.C. København fik Viktor Claesson over halvdelen af stemmerne, da fansene stemte om Carlsberg Man of the Match.
Det var første gang, anføreren blev kåret i denne sæson, og der var aldrig tvivl om udfaldet, efter afstemningen blev åbnet.
Næsten 5.000 afgav deres stemme i dag, og ca. 2.686 satte deres kryds ved Claesson. Det er det højeste antal stemmer, en spiller har fået i de to seneste sæsoner!
Youssoufa Moukoko blev en klar 2'er, efterfulgt af Junnosuke Suzuki.
>> Læs også: Claesson - meget mere end en anfører
"En dejlig oplevelse"
"Det var en dejlig oplevelse i dag med en 5-0-sejr foran vores egne fans," sagde Claesson efter 5-0-sejren, hvor han åbnede scoringen efter få minutter - efter kort forinden at have fået annulleret en scoring for offside.
"Inden kampen var mit fokus primært på, at vi skulle ud og spille en god kamp, og jeg havde slet ikke forventet at få så meget kærlighed tilbage. Men men efterhånden som kampen skred frem, så tog jeg det mere og mere ind," lød med vanlig beskedenhed fra den populære anfører.
Viktor Claesson fik en flot "hyldest-udskiftning" et kvarter før han tid, da han forlod banen og overlad anførerbindet til Thomas Delaney.