Diogo Gonçalves

Billetinfo for udekampen mod Randers FC d. 5. november

OPDATERET: Vi må ikke have udebaneafsnit til kampen, og billetkøbere har fået pengene refunderet.

Onsdag d. 11. oktober kl. 15:00 starter salget af billetter til udebaneafsnittet til vores udekamp mod Randers FC søndag d. 5. november kl. 16:00. 

Salget sker efter først-til-mølle-princippet på www.billet.fck.dk, og abonnenter/kortholdere har forkøbsret efter loyalitetspoint i nedenstående tidsintervaller. Billetterne er ikke personlige. 

Tidsintervaller: 

  • Onsdag d. 11. oktober kl. 15:00: Forkøbsret for loyalitetsgruppe 1 (kortholdere og abonnenter med optjente loyalitetspoint) efter først-til-mølle-princippet
  • Torsdag d. 12. oktober kl. 10:00: Forkøbsret for loyalitetsgruppe 2 (FCK+ abonnenter uden optjente loyalitetspoint) efter først-til-mølle-princippet, såfremt der fortsat er ledige pladser
  • Torsdag d. 12. oktober Kl. 15:00: Det offentlige salg starter, såfremt der fortsat er ledige pladser.

Vores udebaneafsnit er på 1.135 pladser. Prisen for voksne er 100 kr. med mulighed for tilkøb af stadionmenu (stadion-pølse med brød + øl/vand) for yderligere 75 kroner. Prisen for børn (4-16 år) er 30 kr. med mulighed for tilkøb af børnemenu (fransk hotdog + sodavand) for yderligere 40 kr.

Som ved vores andre udebanekampe kan du også købe billetter til medfans, hvis de via loyalitetspoint også har adgang til salget på det givne tidspunkt.

Husk at du skal kunne fremvise et gyldigt FCK Away-kort for at kunne få adgang til vores udebaneafsnit.