Bayern München

Billetinfo for udekampen i München d. 29. november

OPDATERET 30. OKTOBER: VORES UDEBANEAFSNIT ER NU UDSOLGT

På fredag den 20. oktober starter salget af billetter til udebaneafsnittet til vores udekamp mod Bayern München på Munich Football Arena onsdag den 29. november kl. 21. Vores udebaneafsnit er på 3.224 pladser, og billetprisen er 230 kroner pr. billet. Billetterne er ikke personlige. 

Der er tale om fysiske billetter, der udelukkende sælges via FCK Fanshop i Parken, Øster Allé 56. Abonnenter og kortholdere får adgang til at købe billetter på forskellige tidspunkter (efter loyalitetspoint i nedenstående tidsintervaller), hvor salget forløber efter først-til-mølle-princippet i de respektive point-grupper.  

I Fanshoppen skal man kunne fremvise sin pointsaldo ved at logge ind på billet.fck.dk for at kunne købe billet i det ønskede vindue. Det er muligt at købe billetter for medfans, såfremt man er i "vennegruppe" på billet.fck.dk og således også kan fremvise deres pointsaldo, og de via denne har adgang til billetsalget på det givende tidspunkt.

Tidsintervaller:

  • Fredag d. 20. oktober kl. 10:00: Forkøbsret for loyalitetsgruppe 1 (1.300 point og opefter) efter først-til-mølle-princippet 
  • Torsdag d. 26. oktober kl. 10:00: Forkøbsret for loyalitetsgruppe 2 (500 point og opefter) efter først-til-mølle-princippet, såfremt der fortsat er ledige pladser
  • Fredag d. 27. oktober kl. 10:00: Forkøbsret for loyalitetsgruppe 3 (20 point og opefter) efter først-til-mølle-princippet, såfremt der fortsat er ledige pladser
  • Mandag d. 30. oktober kl. 10:00: Forkøbsret for loyalitetsgruppe 4 (FCK+ abonnenter uden optjente loyalitetspoint) efter først-til-mølle-princippet, såfremt der fortsat er ledige pladser
  • Mandag d. 30. oktober kl. 15:00: Det offentlige salg starter, såfremt der fortsat er ledige pladser

OBS: Det er ikke muligt at købe billetter på kampdagene lørdag d. 21. oktober (FCK-VB) og lørdag d. 28. oktober (FCK-HIF)