Adgangsforhold til FCK-Napoli
Vi gør allerede nu opmærksom på, at der af sikkerhedsmæssige årsager er særlige adgangsforhold til Champions League-kampen mod SSC Napoli tirsdag den 20. januar, kl. 21.00.
Adgangsforhold før kampen
Napolis fans er placeret på D-tribunen (D1-D2) og forventes at ankomme ca kl. 19.00 fra Østerbrogade og Gunnar Nu Hansens Plads.
Indtil da skal alle andre derfor anvende Øster Allé, uanset hvilken tribune, man har plads på.
VIP-gæster i bil og andre køretøjer med parkeringstilladelse til Parkens område kan stadig køre ind fra Gunnar Nu Hansens Plads.
Adgangsforhold efter kampen
Efter kampen skal FCK-fans forlade Parken ad Øster Allé, og vi anbefaler at gå mod Trianglen.
Tilskuere fra A-tribunen og Sektion 12 kan ikke forlade Parken via Gunnar Nu Hansens Plads, før politiet giver grønt lys til, at vi må åbne for udgang den vej. Det kan godt tage op til en time.
Biler kan køre ud via Gunnar Nu Hansens Plads, når politiet tillader udkørsel.
Øster Alle delvist ensrettet
Vi minder om, at Øster Alle midlertidigt er ensrettet fra Per Henrik Lings Alle til Edel Sauntes Alle, så hvis man kommer i bil fra Vibenshus Runddel kan man kun køre til Edel Sauntes Alle. Læs mere her.