Øster Alle er delvist ensrettet
Vi forventer fuldt hus til søndagens Derby, der har kickoff allerede kl. 12.00. Det vil sige ca. 35.000 tilskuere, afhængigt af hvor mange der udnytter sæsonkort og billetabonnementer.
Er du forhindret i at komme i Parken, opfordrer vi som altid til at udlåne eller frigive din plads, så andre kan få glæde af den - se her hvordan.
Bemærk i øvrigt, at Fanshoppen allerede åbner kl. 9 på søndag i anledning af det tidlige Derby.
Da udefans fortsat ikke er tilladt, er der ingen begrænsninger på adgangsvejene fra Østerbrogade og Gunnar Nu Hansens Plads.
>> Find åbningstider, udbud i boderne m.m. i Tilskuerinfo
Øster Alle delvist ensrettet
Dog skal du være opmærksom på, at Øster Alle er ensrettet fra Parken til Edel Sauntes Alle i nordgående retning op mod Vibenshus Runddel.
Københavns Kommune graver i kørebanen indtil foråret for at lave vejafvanding, men hvis du kommer ad Øster Alle fra Trianglen, kan du godt bruge parkeringspladserne mellem Parken og Edel Sauntes Alle langs Fælledparken. Men kommer du fra Vibenshus Runddel, kan du kun køre til Edel Sauntes Alle, så må dreje til højre eller vende om.
Hvis du ikke er vant til at parkere i København om søndagen, så bemærk, at det ikke længere er gratis.
Til gengæld er Metroen inden for kort gåafstand, så den anbefaler, hvis du ikke kommer til fods eller på cykel.
>> Spillermodtagelse på Øster Alle kl. 10