View over Parken

UEFA straffer F.C. København for hjemmekampen mod Napoli

F.C. København har modtaget en sanktion fra UEFA på baggrund af Champions League-kampen mod Napoli i Parken den 20. januar.

UEFA’s Kontrol-, Etik- og Disciplinærkomité tildeler F.C. København en bøde på 39.000 euro for omfattende brug af pyroteknik samt ophold på trapper under kampen mod Napoli.

F.C. København tildeles desuden en betinget straf, som kan blive udløst, hvis der igen anvendes pyroteknik i forbindelse med en kamp i UEFA-regi i løbet af de næste to år. Sker dette, vil det føre til en nedlukning af Sektion12 i den førstkommende europæiske kamp herefter.

Kontrol-, Etik- og Disciplinærkomitéen meddeler yderligere, at Thomas Delaney, der i kampen fik rødt kort, bliver tildelt en karantæne på 2 dage i UEFA-regi, hvoraf den ene er afsonet mod Barcelona.