4-2-sejr i Hvidovre

4-2-sejr i Hvidovre

Det var ventet, at Byens Hold ville stille med en del nye spillere i forhold til søndagens Superliga-sejr mod OB, og det kom også til at holde stik - men det var nok de færreste, der havde forventet at se Danny Amankwaa på venstre back, men han havde vist gode takter på den plads til træning, så Ståle fandt tiden inde til at teste det i kamp.

Inden dommer Anders Poulsen fløjtede kampen i gang, skulle det ene målnet lige repareres, og for en sikkerheds skyld testede César Santin det kort efter.  Der var nemlig blot spillet 32 sekunder, da han modtog en dyb stikning fra Claudemir og iskoldt bankede den forbi HIF-keeperen Andreas Larsen, der desperat kastede sig ud i ham for at prøve at redde. Desværre fik han kun ram på brasilianeren, der i øvrigt bar anførerbindet i dag, og han måtte længe behandles og var senere så mærket af det, at han måtte udgå i pausen.

Men lad os gå kronologisk til værks, for der var masser at skrive hjem om i de første 15-20 minutter, hvor gæsterne regulært udspillede det nyoprykkede 1. divisions-mandskab. Med til kronologien hører dog, at Azad Corlu allerede ved kick-off forsøgte en meget optimistisk afslutning, som endte i nettaget uden for alvor at give Jakob Busk sved på panden. Og mere så han ikke til den bold den næste snes minutter…

I stedet hvirvlede løverne opfindsomt rundt på Hvidovres banehalvdel og fik med stor bevægelighed og præcise pasninger hjemmeholdet til at ligne statister. Inden der var spillet 10 minutter havde Gíslason haft to gode tilbud og Claudemir et enkelt, og efter 13 minutter blafrede netmaskerne igen. TK spillede bolden op til Santin, der fikst lagde den på tværs uden for feltet, hvor Youssef Toutouh kom løbende, og han gjorde det onde mod sin tidligere klub ved at piske bolden op i målhjørnet fra et par og tyve meter.

Et par minutter senere trak Vetokele sig godt fri i feltet og fyrede af, men denne gang nåede Andreas Larsen ned og redde med den ene hånd. Sådan fortsatte det et stykke tid endnu, men omkring midt i halvlegen begyndte Hvidovre så småt at komme ind i kampen, men i første omgang blev det kun til et par behjertede langskud, der på en eller anden måde altid endte i nettaget.

Men de kom nærmere og nærmere, og havde et par nærgående forsøg, men i den anden ende var Danny Amankwaa dog heller ikke langt fra at øge til 3-0, da han var strøget med frem i venstre side og trak ind i feltet, inden han listede en inderside-aflevering tæt forbi den fjerneste stolpe.

I den modsatte side ville Remmer også være med, og han fik sendt en ganske kompetent venstre bens-afslutning af sted, som Larsen måtte fiste til hjørne. Men det var i stedet hjemmeholdet, der kom på tavlen inden pausen, da Jonas Hebo Rasmussen afdriblede 2-3 mand i feltet og fik bolden sendt på tværs til en helt fri Ole Dau, der enkelt kunne sætte den op i nettaget uden chance for Jakob Busk.

Det tændte et vist håb hos hjemmeholdet, som ud over reduceringen også kunne glæde sig over, at de spillemæssigt var kommet fint tilbage i kampen, men der skulle dog ikke gå lang tid af 2. halvleg, før tingene blev sat på plads.

Efter et par minutters spil var Marvin Pourié, der i pausen havde afløst Santin, nærgående med et langskud, og efter seks minutters spil var det hans angrebsmakker Vetokele, der øgede til 3-1. Oplægget stod Remmer for, da han fik en god bold i højre side og gik til baglinien, og på hans fine indlæg headede Vetokele hårdt og præcist bolden ind uden for Andreas Larsens rækkevidde. Det er jo næsten blevet Remmers varemærke at lave en assist, når han får spilletid!

Hvidovre svarede igen med en pænt stor kontrachance, hvor Hebo spillede målscorer Dau fri i højre side af feltet, men Amankwaa nåede godt tilbage og presse ham, og Busk havde ikke problemer med afslutningen.

I stedet blev det efter en times spil 4-1 på en nydelig kontrascoring. Busk sparkede en lang bold op, som Vetokele fik sendt videre til Pourié, og langt oppe på HIF’s halvdel snød han sin modstander og satte kurs ned i feltet, hvor han med et delikat chip sendte bolden over Larsen og i nettet.

Så var det definitivt afgjort, og Ståle valgte at tage først Claudemir og lidt efter Vetokele ud, og ind kom først Bengtsson og siden Mikkel Wohlgemuth, som lå på den centrale midtbane med TK og med Gíslason og Amankwaa på kanterne, mens Toutouh gik op foran sammen med Pourié.

Resten af kampen blev - som man kunne forvente - med gæsterne som de spilstyrende, og selv om der til tider gik lidt ”cruise control” i den, var det stadig tydeligt, at mange kæmpede ambitiøst for at komme nærmere en af de attraktive pladser i startopstillingen.

Et kvarter før tid var der et par udmærkede chancer til først Amankwaa og bagefter Toutouh, men bolden fandt ikke vej til netmaskerne før 4 minutter før tid, og så var det til gengæld nede i den anden ende, hvor Hvidovre ellers var sjældne gæster. Men den evigt optimistiske Jonas Hebo drev bolden godt ned mod FCK-feltet og lagde den præcist til rette for den indskiftede Kristian Bo Andersen, der fra kanten af feltet udplacerede Busk med et flot skud helt oppe i krogen.

Det var dog ”kun” et trøstemål, for der blev aldrig spænding om udfaldet i slutminutterne, og dermed er løverne klar til 4. runde i DBU-pokalen – og tankede yderligere selvtillid før de kommende udekampe mod Brøndby og Real Madrid.


Holdet: Jakob Busk – Christoffer Remmer, Ragnar Sigurdsson, Georg Margreitter, Danny Amankwaa – Youssef Toutouh, Claudemir (62.: Pierre Bengtsson), Thomas Kristensen, Rúrik Gíslason – Igor Vetokele (68.: Mikkel Wohlgemuth), César Santin (anf.) (46.: Marvin Pourié)


Ikke benyttet: Kim Christensen, Fanendo Adi, Daniel Braaten og Christian Bolaños