Flere billetter til pokalfinalen i Parken frigives på mandag
Der er godt nyt til alle F.C. Københavnere, der endnu ikke har sikret sig billet til årets pokalfinale i Parken.
I starten af næste uge bliver et begrænset antal ekstra billetter frigivet til Pokalfinalen mod FC Midtjylland, som spilles den 14. maj kl. 17:00. Alle pladser til vores tildelte fanafsnit blev hurtigt udsolgt, og derfor giver denne frigivelse endnu flere fans mulighed for at opleve den store finale.
- Mandag d. 20. april kl. 10:00: Forkøbsmulighed for kortholdere, abonnenter og FCK+ abonnenter uden adgang til kampen – én billet per aktivt kort/abonnement efter først-til-mølle-princippet
- Mandag d. 20. april kl. 15:00: Offentligt salg af resterende billetter på billet.fck.dk, såfremt der fortsat er ledige pladser.
Billetterne bliver først tilbudt til medlemmer og herefter åbnes der op for øvrige fans
Ønsker du at komme først til billetsalget, kan du det ved at tegne et FCK+ abonnement, som giver tidligere adgang, når salget åbner.
Vi anbefaler alle interesserede fans at holde øje med deres mail og fck.dk.
Vi glæder os til at se et hvidt og blåt Parken!
Skriv dig på vores venteliste og få direkte besked
Ved at skrive dig op på ventelisten herunder, vil du blive kontaktet direkte via email om adgang til kampen. Sæsonkortholdere, abonnenter og FCK+ abonnenter uden adgang til kampen bliver prioriteret.