Casuals FC fejrede 100 året for Københavner-tur med kampe mod KB og B1903 i 1925
I 1925 spillede KB og B1903 tre venskabskampe i Københavns Idrætspark mod den engelske amatørklub Casuals FC. KB spillede en kamp, B1903 spillede en kamp – og desuden spillede et kombineret KB- og B1903-hold en kamp.
Her i 2015 ville englænderne gerne markere 100-års jubilæet for turneen, og det fortæller vores klubhistoriker Torkil Fosdal om i denne ”long-read”.
Det giver nemlig også anledning til at fortælle, hvordan vores to nuværende moderklubber samarbejdede allerede dengang og i flere tilfælde stillede et fælles hold kun med spillere fra de to klubber.
------
Vi indleder historien i forsommeren 2025, hvor vi fik en henvendelse fra Dominic Bliss, som er Head of Media and Heritage i Corinthian-Casuals FC i det sydvestlige London.
Klubben ville gerne fejre 100-året for besøget, ligesom de har fejret jubilæer for venskabskampe mod Athletic Bilbao og Tennis Borussia Berlin.
Bliss arbejder også for Chelsea FC, som FCK mødte i starten af 2025, så på den måde blev jeg involveret. Jeg vidste også en del om datidens klubbesøg fra min research til den bog, jeg for nogle år siden skrev og udgav om Københavns Idrætsparks historie.
Derfor kendte jeg også Casuals FC, som dengang var en selvstændig amatørklub, men som i 1939 slog sig sammen med Corinthians FC – deraf klubbens nuværende navn.
Corinthians FC spillede også flere gange i den gamle Idrætspark, og for et par år siden havde jeg besøg i Parken af historikeren Svend Rybner, som blandt andet er direktør for den årlige Shoot Festival om fodboldfilm.
Han ville gerne vise Parken for den engelske filmskaber, Chris Watney, da hans film, ”Brothers in Football”, blev vist på Shoot festivalen det år.
Filmen ligger nu på Youtube, og jeg kan varmt anbefale den. Den handler om, at klubbens amatørspillere i 2014 rejste til Brasilien for at markere 100-året for, at deres forfædre i 1914 var på vej over Atlanten til Brasilien. Men undervejs brød 1. verdenskrig brød, så de vendte om for at komme hjem og kæmpe for fædrelandet, hvor over halvdelen af spillerne mistede livet under krigen.
Corinthians FC havde allerede besøgt Brasilien i 1910 og inspireret til stiftelsen af den nuværende storklub, SC Corinthians i Sao Paolo, og i 2014 besluttede de at ære fortiden ved at gennemføre den aflyste turné, hvilket mildt sagt afstedkom en enorm og meget rørende interesse i Sao Paolo, som Chris Watney så flot har indfanget i filmen.
>> Se "Brothers in Football" her
Så af flere årsager var det en ære og fornøjelse, da klubben rakte ud for at få hjælp til at fejre 100-året for Casuals’ besøg i København i 1925. De engelske klubber kan altså noget, også selv om de i dag tilbringer tilværelsen langt nede i det engelske fodboldhierarki. Men man skal jo nogen gange grave dybt for at finde de rødder, som vi aldrig må glemme, at fodbolden er vokset ud af.
Corinthians-Casuals FC spiller til daglig i amatørrækken Combined Counties League Premier Division South, og lørdag den 27. september markerede de 100-året for besøget i København til en hjemmekamp mod Eversley & California.
Hen over sommeren skrev jeg frem og tilbage med Dominic Bliss og hjalp blandt andet med at finde avisklip og matchfacts fra Casuals-kampene i 1925.
Som nævnt arbejder han for Chelsea, hvilket jo ikke gjorde min interesse mindre, da det altid har været min favoritklub i England. Og netop Chelsea har også en vis relation til historien om Casuals’ besøg i 1925, og den relation hedder Nils Middelboe – en af datidens helt store danske fodboldspillere.
Som ung KB’er debuterede han på det danske landshold som 15-årig og var med til at vinde sølv ved OL i 1908 og 1912 og deltog også i OL i 1920.
I 1913 ville Newcastle United gerne skrive kontrakt med Nils Middelboe, men han ville ikke være professionel. Han hyldede amatøridealerne, og det blev han ved med, så længe han levede. I stedet endte han i efteråret 1913 i Chelsea, hvor han som amatørspiller optrådte på klubbens professionelle hold i mange år, herunder flere som anfører – mens han passede sit civile job som bankmand.
Han stoppede som 34-årig i Chelsea i 1922, men fortsatte med at spille amatørfodbold i netop Casuals FC.
Desværre var han ikke med i København i 1925, fordi han opholdt sig i Italien, men han skrev en lang og udførlig artikel til avisen Social-Demokraten, hvor han fortalte om klubben og holdkammeraterne.
”Jeg joinede Klubben i Efteraaret 1922 (da jeg mente professionel Fodbold var for meget for mig), men paa Grund af Sygdom maatte jeg holde op efter at have spillet 2 á 3 Kampe og begyndte først at spille for dem igen i November-December i Fjor (1924, red.). Jeg har siden spillet for dem regelmæssigt, indtil jeg for 14 Dage siden begav mig paa denne lille Rejse.”
Allerede dengang samarbejdede Casuals FC tæt med Corinthians FC, som de i en periode også delte bane med – det berømte ”Crystal Palace Stadium”, som var engelsk nationalarena, indtil Wembley blev indviet i 1923.
De to klubber kunne også dele spillere, for Corinthians FC spillede ikke i nogen liga, men rejste kun rundt og spillede opvisningskampe i ind- og udland.
Stævnekampe i Idrætsparken
Dengang var det ikke usædvanligt, at både professionelle og amatørklubber - især fra England og Skotland - gæstede Danmark til de såkaldte Stævnekampe.
Stævnet var en sammenslutning mellem KB, B.93, AB, Frem og B1903, dvs Københavns fem førende klubber, så allerede her var der et formaliseret samarbejde mellem bl.a. KB og B1903, som varede helt op til slutningen af 70’erne, hvor Stævnet ophørte.
Indførelsen af betalt fodbold i 1978 gjorde klubberne til større konkurrenter, end de havde været før, og fodbolden havde på mange andre måder også ændret sig meget siden starten af det 20. århundrede. Især de europæiske klubturneringer betød, at det var sværere at få de udenlandske klubber til at spille opvisningskampe, og tilskuerinteressen var efterhånden også marginal til disse kampe – vi var for eksempel kun 2.799 til den allersidste Stævnekamp i 1979 mod Manchester United!
Men i de gode gamle dage kom de professionelle klubber til Danmark i maj, når den hjemlige turnering var slut, mens amatørklubberne primært kom i påsken eller pinsen, eftersom spillerne jo gik på arbejde til daglig.
Dansk fodbold anno 1925
I 1925 havde DBU endnu ikke indført en landsdækkende turnering, det kom først nogle år senere. Klubberne mødtes i lokalunionerne, og i København var det den såkaldte Mesterskabsrække under KBU, dvs Københavns Boldspil Union, som i dag hedder DBU København.
Herefter var der et slutspil mellem unionsvinderne om DM-titlen, og den vandt københavnerne hvert år, for niveauet var endnu klart højere i hovedstaden end i provinsen.
Blandt andet i kraft af de årlige Stævnekampe, hvor spillerne blev matchet på højt, internationalt niveau, hvor det danske landshold – med kun københavnske-spillere - også selv havde befundet sig indtil her i 20’erne.
Men den internationale fodboldscene var i hastig udvikling efter 1. verdenskrig, og Danmarks hurtige exit til Spanien ved OL i Antwerpen i 1920 var en kæmpe skuffelse. Landsholdet blev nok heller ikke bedre af, at DBU siden valgte at boykotte OL og heller ikke ville deltage i VM med alverdens ”pengespillere”, men det er en anden historie.
KB og B1903 i 20’erne
Som sagt spillede Casuals FC tre kampe i 1925 mod KB og B1903.
KB havde allerede vundet DM fem gange, og B1903 var også kommet godt med og vandt DM i 1920 og var også forsvarende mestre i den 1924/25-sæson, hvor Casuals kom på besøg.
KB havde siden 1893 spillet på en bane, kaldet Granen, som lå der, hvor Forum ligger i dag ved Rosenørns Alle. I 1924 købte man de nuværende arealer ude på Peter Bangs Vej, men flyttede først derud i 1938.
B1903 havde også længe kigget efter et sted, hvor de kunne få fast tilholdssted, efter at have holdt til i Fælledparken, hvor de blev stiftet i 1903. De fik afslag fra kommunen om at etablere noget ved Borups Alle på det, der siden blev til Genforeningspladsen, men i 20’erne fik de med en del besvær en aftale i stand med Gentofte kommune og flyttede i 1929 ud til det nuværende område ved Lyngbyvejen.
De tre Casuals-kampe
Københavns Idrætspark var indviet i 1911 med en ganske lille hovedtribune med ca. 700 siddepladser, og i 1923 havde man fået en endetribune ud mod Øster Alle, der hurtigt fik tilnavnet Cementen.
I første omgang uden overdækning, men det fik man tilladelse til i marts 1925, men den var endnu ikke klar, da man i påsken fik besøg af Casuals FC.
Casuals rejste fra London mandag morgen den 6. april og ankom til København onsdag den 8. april efter at have sejlet over Nordsøen og fortsat med tog fra Esbjerg. De blev indlogeret på Hotel Hafnia i Vester Voldgade og tog senere på dagen på sightseeing og overværede vagtskiftet på Amalienborg, besøgte Marmorkirken og sluttede dagen med en givetvis meget populær rundvisning på Carlsberg Bryggerierne.
Det var helt normalt, at de udenlandske klubber så sig om i Hovedstaden – eller for den sags skyld i Nordsjælland, for der er mange beretninger om klubber (også professionelle), der f.eks. kørte til Kronborg på en kampdag, fik en god frokost på vej tilbage og så spillede kamp i Idrætsparken om aftenen.
Langfredag den 10. april var det så tid til den første kamp, og ca. 8.000 tilskuere mødte op i Idrætsparken. De, der kom til tiden, så i første minut KB’s Poul ”Tist” Nielsen score det, som Dagbladet kaldte ”det heldigste Maal, der endnu er set på en dansk Fodboldbane”.
Først brændte ”Tist” på det skammeligste et indlæg fra en anden berømt fodboldpersonlighed, Leo Dannin, men en Casuals-forsvarer løb lige ind i bolden og sendte den tilbage til Tist, der let scorede fra en meters afstand.
Casuals udlignede dog ti minutter senere, og først i allersidste minut slog Tist til igen og sikrede KB en 2-1-sejr. Men som avisen Dagbladet bemærkede, helt i pagt med de amatøridealer, som ikke kun var tidstypiske, men levede i bedste velgående langt op i det 20- århundrede:
”The Casuals tabte til KB, og de vil sikkert også tabe til B1903, men de taber først efter en god kamp, og det er jo egentlig det vigtigste.”
To dage senere dukkede der også ca. 8.000 op søndag eftermiddag og så B1903 vinde med 3-1 efter en tidlig Casuals-føring ved F.V. Smith.
Fritz Weiss udlignede for 03’erne inden pausen, Svend Aage Møllnitz scorede til 2-1 lige efter pausen, og Ernst Nilsson slog sejren fast efter en times tid.
Dagen efter, 2. påskedag den 13. april, spillede Casuals FC sin tredje og sidste kamp mod et kombineret KB- og B1903-hold.
Jeg har gravet mig frem til, at det ikke var allerførste gang, vores moderklubber stillede et kombineret hold – det skete også året før, da man fik besøg af en anden engelsk amatørklub, Northampton Nomads.
Dengang var det ikke usædvanligt, at man stillede kombinerede hold i alle mulige afskygninger – og jeg tager for god ordens skyld det forbehold, at KB og B1903 også kan have stillet et fælleshold i en tidligere anledning, som er undgået min research.
Det fælles hold i datidens 2-3-5-formation med to backs, tre halfbacks, to wings, to innerwings og centerforward:
Poul Christiansen, B1903 - Vilhelm Nielsen, KB, Steen Blicher, KB - Aage Jørgensen, KB, Carl Anthon Jensen, KB, Børge Havn, B1903 - Henry Hansen, B1903, Viggo Jørgensen, B1903, Svend Aage Møllnitz, B1903, Valdemar Laursen, KB, Ernst Nilsson, B1903
Og for historiebogens skyld, så stillede Casuals FC med Trapp - Payne, Piper - Glennister, Knight, Dubuis - Hepburn, Sleigtholme, Lockton, Howell, Pinfield
Englænderne kom foran efter en lille times tid ved Hepburn, men Svend Aage Møllnitz udlignede, og fem minutter før tid scorede Ernst Nilsson sejrsmålet til 2-1, og kampen blev overværet af ca. 9.000 tilskuere.
Casuals-fejringen i 2025
Som nævnt markerede Corinthians-Casuals FC 100-året ved en hjemmekamp i september, hvor det danske flag vajede over udskiftningsbænken på deres hjemmebane, Armada Group Stadium i Tolworth sydvest for London. Corinthians-Casuals FC vandt kampen 1-0 over Eversley & California for øjnene af 238 tilskuere.
Historien om kampene i København blev fyldigt beskrevet i en lang artikel i klubbens trykte kampprogram – som i sig selv fortjener ros og anerkendelse.
Jeg havde skaffet en signeret FCK-trøje og en KB-trøje, som klubben udloddede i en konkurrence, og som vinderen sjovt nok fik overrakt af en dansker, Ejnar Bo Pedersen, som var på stadion til sin første Casuals-kamp.
At Ejnar også er navnet på en af Nils Middelboes to fodbold-spillende brødre, Kristian og Ejnar, gør ikke historien dårligere – selv om han var den eneste af brødrene, der ikke kom på A-landsholdet!
Nils Middelboe
I forbindelse med hele denne historie har jeg haft den store glæde at mødes et par gange med Nils Middelboe. Altså ikke den gamle KB- og Chelsea-legende, for han i 1976, i øvrigt samme år, som KB fejrede 100-års jubilæum.
Heller ikke Nils Middelboes ene søn, der også hed Nils Middelboe – men Nils Middelboes barnebarn, der også hedder Nils Middelboe! Han har været medlem af KB i 76 år, for hans farfar – som i mellemtiden var flyttet hjem til Danmark - meldte ham nemlig ind, den dag han blev født!
Nils Middelboe, barnebarnet altså, spillede selv lidt fodbold i ungdomsårene, men gjorde sig ellers mest inden for squash. Hans far, der altså også hed Nils Middelboe, var med til at stifte KSK (Københavns Squash Klub), og de har begge repræsenteret Danmark på landsholdsniveau til europamesterskaber m.m.
Det og meget mere kan du læse om her på middelboe.one.
Nils Middelboe, barnebarnet, har mange gode minder fra besøg i Københavns Idrætspark med sin berømte farfar, og han har også altid været velkommen i Chelsea FC, hvor man stadig husker den ”gamle” Nils Middelboe og værdsætter hans mangeårige meritter, hvor han i øvrigt var den første udenlandske spiller i Chelsea FC.
Nils Middelboe fik også æren af at repræsentere familien, da farfar Nils Middelboe blev optaget i DBU’s Hall of Fame i 2014.
>> Læs mere fodboldhistorie om KB og B1903 her på fck.dk
