Masser af Viborg-fans klar til topkamp i Parken

Der kommer ikke kun mange F.C. Københavnere i Parken på søndag, når der er topkamp mellem FCK og Viborg kl. 15.00.

Allerede nu med seks dage til kampen har omkring 700 Viborg-fans sikret sig plads i udebaneafsnittet, som meget vel kan ende med at blive udsolgt lige som resten af Parken. Det er i så fald det højeste antal Viborg tilskuere til en kamp på Sjælland ifølge Viborg FF.

Vi ser frem til at byde de medrejsende VFF-fans velkomne i Parken på søndag, hvor vi forventer et helt udsolgt stadion.

Hvis du vil ind til kampen, uanset om du er FCK eller Viborg tilhænger, minder vi om, at FCK-fans skal købe i FCK-afsnit og VFF-fans i Viborgs afsnit på D1. 

Find din plads her: billet.fck.dk.