Spillerne jubler med fansene efter 6-2-sejren i Næstved i oktober 2025

Praktisk info om løvindernes pokalkamp i Næstved

Onsdag kl. 19 spiller løvinderne pokalkamp ude mod Næstved HG på JHH Park, Rolighedsvej 20, 4700 Næstved.

Entreen er 40 kr. for voksne (gratis for øvrige) og kan betales kontant eller med MobilePay ved indgangen, som åbner senest kl. 18.30.

Du kan købe øl/sodavand/stadionplatte, så længe lager haves - der kan betales med MobilePay.

Næstved HG - der er et samarbejde imellem Næstved IF og Herlufsholm GF - spiller denne sæson i B-Liga og indleder først turneringen på lørdag.

Vi mødte Næstved HG fire gange sidste år, to gange i forårets kvalifikationsspil til 1. division/B-Liga, og to gange i efterårets B-Liga grundspil.

Det første møde i Næstved endte 2-2, og vi vandt de øvrige 2-1 og 3-0 hjemme og senest 6-2 i Næstved.