F.C. København-fans uden for Parken

Tæt på "teknisk udsolgt" i eftermiddag - kom i god tid

Der er nu kun meget få ledige pladser på A-, C- og D-tribunerne til eftermiddagens hjemmekamp kl. 16 mod Lyngby. Sektion 12 er lukket på grund af disciplinærstraf og derfor formuleringen "tæt på teknisk udsolgt".

Hvis du har plads og ikke kan komme, så opfordrer vi som altid til at frigive eller udlåne din plads. Se her hvordan.

Og skal du i Parken, så husk at komme i god tid, når nu tre tribuner er tæt på at være fyldt, så du ikke går glip af noget. Øvre A og udeafsnittet D1 åbner kl. 14, og øvrige afsnit kl. 14.30 (undtagen VIP)

Vi har samlet hele dagens program i Parken her.

Vi glæder os til at se jer alle igen - og selvfølgelig også jer, der kommer for første gang - og god tur til alle, der går fanmarch fra Kgs. Nytorv eller Østerport.