Løvinderne må nøjes med uafgjort mod OB
Trods masser af chancer måtte FCK's kvinder nøjes med 0-0 mod OB Q lørdag eftermiddag i Vanløse. Dermed forbliver holdet på tredjepladsen i tabellen mens forspringet til fynboerne efter dem stadig er tre point.
I det forrygende forårsvejr stod der FCK på det hele i første halvleg, men de mange muligheder blev misbrugt. Maria Hovmarks langskudsforsøg ramte stolpen, og Emmaliina Tulkki sendte et hovedstød centimeter forbi mål. Også Frederikke Boisen, Emma Brandt og Asii Berthelsen var tæt på i løbet af den første halve time, men ind ville bolden ikke.
Hjemmeholdets største chance efter 32 minutter, da Lucy Roberts afslutning ramte både overliggeren og stolpen, sprang ned på stregen bag fynboernes keeper og ud igen, hvorefter Ida Skovbo efterfølgende desværre sparkede over helt tæt under mål.
Efter pausen kom gæsterne bedre med og var farlige i flere omgange - tættest på var Rebeka Winter, hvis forsøg langt udefra ramte stolpen.
Men ingen af holdene fik prikket hul på målbylden denne eftermiddag i Vanløse, og dermed er det status quo mellem mandskaberne.
F.C. København indtager tredjepladsen med 10 point, mens OB Q er lige i hælene på fjerdepladsen med 7 point. FC Thy/ThistedQ har også 7 point på den forkerte side af oprykningsstregen men spiller først søndag mod bundholdet Østerbro IF.
ASA, Aarhus er nummer to med 11 point efter førende FC Midtjylland med 13 point. De to tophold spillede uafgjort 1-1 lørdag eftermiddag i Herning.
Løvindernes næste opgave er ude mod ASA, Aarhus lørdag den 9. maj kl. 13.00. Næste hjemmekamp i Vanløse er lørdag den 23. maj kl. 14.00 mod Østerbro IF.