Andreas Cornelius

Fokus på FCK-OB

De seneste tre uger er løverne begyndt at vinde både på gode og mindre gode dage, men som landet ligger her i foråret, så spiller vi stadig kun om syvendepladsen. Den fastholdt vi med sejren i Vejle, og onsdag aften kan vi udbygge forspringet til OB fra et til fire point, når fynboerne gæster Parken med kickoff kl. 18.

>> Find ledige pladser i Parken her

OB slog Randers 3-1 i søndags, men kronjyderne pressede for udligning mod slutningen, inden Marcus McCoy lukkede og slukkede kort før tid med 3-1-målet.

Kun én gang før i sæsonen har OB vundet to Superligakampe i træk, og de har hentet dobbelt så mange point hjemme i Odense som på diverse udebaner (24 vs. 13).

OB var klart bedre i anden halvdel af grundspillet end i første halvdel, hvor de efter 10 runder var helt nede under stregen, men siden formåede at nærme sig Top 6. 

Hvis Pantelis Hatzidiakos ikke havde udlignet til 2-2 i de døende sekunder af kampen i Odense i næstsidste runde af Grundspillet, kunne OB selv have sikret Top 6-pladsen med en sejr i Haderslev i sidste runde, men sådan gik det som bekendt ikke.

Pantelis Hatzidiakos
Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Holdene
Bo Svensson håber, at Elias Achouri er klar igen, efter at han fik en fingerskade til træningen i fredags og derfor stod over i Vejle.

Gabriel var ikke med i Vejle på grund af lyskeproblemer de seneste uger, og Elias Achouri stod også over, efter at han fik en fingerskade til træningen i fredags. Tirsdagens træning vil vise, om de begge er med i truppen igen.

OB slog Randers uden den skadede finne Anssi Suhonen, og Rasmus Falk udgik i pausen med baglårsproblemer, som han også døjede lidt med inden kampen. OB-kaptajnen spillede sin Superligakamp nr. 400, da vi senest mødte dem, og det vil ærgre ham at gå glip af endnu en optræden i Parken!

Jakob Bonde fik sæsonens første optræden på førsteholdet, da han kom på banen i Randers efter at have siddet ude siden november 2024 med en korsbåndsskade.

Indbyrdes statistik
Vi har før skrevet om stimer, der er stoppet i denne skuffende Superliga-sæson, og endnu én er på spil mod OB. Bortset fra pokalfinalen i 2007 har de ikke slået os i Parken, siden de vandt 4-2 den 2. august 2003!

I de 26 Superligakampe siden 2003-nederlaget har vi vundet 17, mens 11 er endt uafgjort - senest da vi mødtes i Grundspillet og spillede 1-1 den 23. august, hvor OB førte fra 4. til 88. minut, indtil Gabriel udlignede.

Gabriel Pereira
Foto: Gaston Szerman, FCK Media