FCK Træning i Oslo – i samarbejde med Ullern Fotball
Til efteråret arrangerer F.C. København for første gang FCK Træning i Norge. Det sker i weekenden den 19.-20. september 2026 i samarbejde med Ullern Fotball, som er hjemmehørende i den vestlige del af Oslo.
FCK Træning er for drenge og piger årgang 2015 og 2016, og træningen ledes af uddannede trænere fra FCK Børnefodbold. Vi sender ti medarbejdere til Oslo for at planlægge og gennemføre træningen, der udarbejdes efter FCK Børnefodbold træningsmetodik og pædagogik.
Fredag den 18. september holder vi også et trænerkursus for trænere i Ullern Fotball.
Salg af pladser
Ullern Fotball står for salget af pladser til FCK Træning den 19.- 20. september via denne billetside.
Internationalt samarbejde
Initiativet er en del af F.C. Københavns ambition om at dele erfaringer og skabe relationer på tværs af landegrænser samt skabe inspirerende fodboldoplevelser i nye miljøer.
Vi har tidligere også holdt FCK Træning i Grønland og på Færøerne, og samarbejdet bygger på fælles værdier om børnefodbold, trivsel og udvikling.