Sektion 12

Billetinfo for Pokalfinalen 2026

På Kristi Himmelfartsdag d. 14. maj 2026 kl. 17:00 møder vi FC Midtjylland i Parken i den traditionsrige Pokalfinale. Vi er trukket som hjemmehold og er blevet tildelt hele Sektion 12 samt afsnit på begge langsider, der alt i alt giver 16.630 pladser til F.C. Københavnere.

Fordelingen af Parkens tribuneafsnit kan ses på oversigtskortet nederst i artiklen. 

Salget forgår først i tidsintervaller prioriteret efter FCK Point blandt aktive kortholdere og abonnenter for at tilgodese de fans, der oftest følger F.C. København.

Billetprisen er 325,- kr. for både voksne og børn på alle F.C. København-afsnit, og billetterne er ikke personlige. Alle aldersgrupper skal have en billet.

Der er ingen reserverede pladser på tværs af vores afsnit, og man er derfor ikke garanteret sin faste plads eller tribuneafsnit.

OBS: Sektion 12 vil også til denne kamp fungere som stemningstribune med aldersgrænse på minimum 15 år.

Ved at købe FCK+ abonnement nu kan du tilgå billetsalget inden det offentlige salg. Tidspunktet afhænger af antallet af FCK Point, der kan tjekkes ved at logge ind på billet.fck.dk. Der tages forbehold for udsolgt i de forudgående grupper. Læs mere om fordelene og køb FCK+ her.
 

Tidsplan for billetsalget

Billetterne købes på billet.fck.dk efter først-til-mølle princippet – kun gruppe 1 er garanteret at kunne købe én billet per kort/abonnement, inden der åbnes for gruppe 2.  

  • Onsdag d. 25. marts kl. 10:00: Adgang for gruppe 1 (1.300 FCK Point og opefter)
  • Torsdag d. 26. marts kl. 10:00: Adgang for gruppe 2 (1.100 FCK Point og opefter)
  • Torsdag d. 26. marts kl. 12:00: Adgang for gruppe 3 (800 FCK Point og opefter)
  • Torsdag d. 26. marts kl. 15:00: Adgang for gruppe 4 (200 FCK Point og opefter)
  • Fredag d. 27. marts kl. 10:00: Adgang for gruppe 5 (10 FCK Point og opefter)
  • Fredag d. 27. marts kl. 12:00: Adgang for gruppe 6 (Kortholdere/abonnenter (herunder FCK+) uden FCK Point)
  • Fredag d. 27. marts kl. 15:00: Evt. offenligt salg for alle F.C. Københavnere   

Som ved f.eks. vores udebanekampe kan du også købe billetter til medfans, hvis de via FCK Point også har adgang til salget på det givne tidspunkt. Det gør man ved at benytte venne-funktionen på billet.fck.dk

Stadionkort pokalfinale