Billetter i salg til pokalkvartfinalen i Esbjerg
Onsdag den 3. december, kl. 18.00 spiller vi den første af de to pokalkvartfinaler mod Esbjerg fB, og salget til vores udeafsnit er i gang via Esbjergs billetsite, billet.efb.dk. Salget sker således ikke efter FCK-point.
Pladserne i udeafsnittet koster 110 kr. for voksne, 50 kr. for børn 13-16 år, og 25 kr. for børn 0-12 år.
Returkampen i Parken
Billetsalget til returkampen i Parken er også i gang på billet.fck.dk - den spilles lørdag den 13. december, kl. 18.00, og det er årets sidste FCK-kamp inden vinterpausen.
Øvrige udekampe
Vores udeafsnit er udsolgt til Superliga-udekampen mod AGF søndag den 30. november, og vi har endnu ikke fået informationer fra Villarreal om billetsalget til Champions League-kampen dernede onsdag den 10. december, men vi informerer så snart vi har nyt.