Spillerne fejrer pokaltriumfen

F.C. Københavns Double-vindere hyldes på Frederiksberg Rådhus og Københavns Rådhus

Tirsdag den 24. juni er spillere, trænere, ledere og fans inviteret til fejring hos Frederiksberg Kommune og Københavns kommune.

Fans er velkomne til arrangementet, og spillerne vil skrive autografer. Der er dog et begrænset antal pladser, så først-til-mølle-princippet gælder for alle gæster.

Ved besøget på Frederiksberg Rådhus vil der først være en official velkomst med taler fra Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt, og F.C. Københavns sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen.

Ved besøget på Københavns Rådhus vil der ligeledes være en official velkomst ved Københavns overborgmester, Lars Weiss, samt en tale fra F.C. Københavns CEO, Jacob Lauesen.

F.C. København gør opmærksom på, at nogle spillere ikke kan være til stede, da flere endnu er på ferie grundet deres deltagelse i landskampe efter Superligas-æsonens afslutning.

Vi glæder os til dagen og ser frem til at møde mange F.C. Københavnere igen!

Det fulde program for besøgene er som følger:

  • 14.30 Ankomst og velkomst på Frederiksberg Rådhus
  • 14.45 Autografskrivning på Frederiksberg Rådhus
  • 15.30 Arrangementet slutter på Frederiksberg Rådhus
     
  • 16.15 Ankomst og velkomst på Københavns Rådhus
  • 16.30 Autografskrivning på Københavns Rådhus
  • 17.15 Arrangementet slutter på Københavns Rådhus