
Ugen der gik (21/2025)
U19
Trods en pauseføring på 2-0 på mål af Hunor Németh og Jonathan Moalem endte U19 igen uden point, da OB kom igen i de sidste 20 minutter – og scorede sejrsmålet i sidste minut…
Matchfacts
Lørdag den 24. maj 2025, kl. 12.30
OB U19-FCK U19 3-2 (0-2)
27.: 0-1 Hunor Németh
43.: 0-2 Jonathan Moalem
72.: 1-2 Valdemar Gryner
79.: 2-2 Adam Amrani
90.: 3-2 Adam Amrani
Oscar Buur – David Katlego (62.: Tristan Andrew), Waylon Renecke, Brandon Llana, William Nørløv - Liam West (75.: Frederik Petersen), Hunor Németh, Tristan Panduro (90.: Graham Ankamafio), Abdul Daramy (62.: Neo Jönsson) - Roberto Risnæs, Jonathan Moalem
Ikke benyttet: Tobias Breum-Harild (GK) og Jamil Koch El-Rrani
U19 mangler endnu to ligakampe – onsdag kl. 12.00 hjemme mod FC Nordsjælland og lørdag kl. 13.00 hjemme mod Randers Freja FC.
U17
U17 hænger på i toppen efter lørdagens 3-0-sejr i Randers, hvor alle tre mål faldt i 1. halvleg ved Viktor Dadason, Rayan Bardghji og Gabriel Santos.
Drengene mangler fire kampe, og som du kan se i tabellen, er fire sejre ikke nok, hvis Brøndby også vinder deres tre sidste kampe. Men vi tager én ad gangen, og på torsdag gælder det AGF hjemme kl. 13.
U15
U15 var til en turnering i Berlin hos Berliner Fussball Club Dynamo, hvor de leverede fine resultater og kun tabte til vinderne fra Jahn Regensburg: 4-0 over Hertha BSC, 0-2 til Jahn Regensburg, 4-0 over BFC Dynamo og 2-0 over Manchester United.
I den hjemlige mangler der tre kampe, og den næste er på torsdag kl. 13.00 hjemme mod AGF. Herefter venter lidt over to ugers ligakamp-pause, mens holdet igen drager udenlands - denne gang dog kun over broen til Malmö Trophy turneringen den 6.-8. juni, hvor de indleder med gruppekampe mod Sociedad, Hajduk Split, Toulouse og Brommapojkarna.
U14
U14 er færdig med den hjemlige øst-liga, som de vandt - og i modsætning til hvad i skrev sidste uge, så fik de faktisk overrakt en pokal for titlen.
Nu går turen sydpå til en turnering i hollandske Lunteren, hvor de på torsdag møder West Ham, KRC Genk og AZ.
KB og B1903
KB tabte et skridt i kampen om førstepladsen, da de lørdag tabte 2-3 til FB 2 - og det blev ikke bedre af, at topholdet Sundby BK slog B1903 5-4 på et sejrsmål i tillægstiden, efter at 03'erne havde vendt vendt 3-4 til 4-3 på to mål af Oliver Smith i de sidste ti minutter. 03'ernes første mål scorede Malthe Mathiesen og Marc Boe Nørre Andersen.
På søndag er der moderklub-Derby kl. 12.00 på KB's baner.
>> Stillingen i Serie 2, pulje 2
OLDBOYS
Oldboys vandt i mandags 2-0 over ubesejrede Køge Boldklub og har dermed stadig maksimumpoint, nu efter syv kampe. Mathias Thrane og Anders Torpegaard Hansen scorede de to mål. Næste kamp er først onsdag den 4. juni, kl. 20.30 hjemme mod Frederikssund IK.