Hákon Arnar Haraldsson

Neestrup: God testkamp med masser af intensitet

"Det var en rigtig god træningskamp at slutte af med hernede," sagde Jacob Neestrup efter aftenens møde med AIK, som løverne vandt 2-1 på mål af Hákon Arnar Haraldsson og Denis Vavro på straffe.

"Det var en kamp med masser af intensitet, hvor begge hold gik lige til grænsen og måske også lidt over engang imellem, men det var sådan en kamp, vi havde brug for, så jeg er rigtig godt tilfreds."

"Vores første 35 minutter var rigtigt gode, men vi skal bare få mere ud af de situationer, hvor vi kommer i feltet, for vi kom ikke rigtig til noget."

"Men vi talte om det i pausen og kom hurtigt foran efter pausen, og jeg synes, at vi vinder helt fortjent. Vi havde jo også haft endnu et clean sheet, hvis ikke dommeren har givet det straffe i tillægstiden, som de reducerer på."

"På det tidspunkt sluttede vi ti mod 11, fordi Claesson udgik i slutningen af kampen, og vi havde brugt de tre tilladte "udskiftningsvinduer".

"Corner udgik kort før kampstart, fordi han mærkede noget under opvarmningen, men jeg har ikke talt nærmere med sundhedssektoren om, hvad det var, men vi er bare ikke i en situation lige nu, hvor vi vil tage nogen chancer. Så Jordan blev smidt ind fra start med kort varsel, men gjorde det rigtig godt i dag og var hele tiden en trussel for dem, både som 9'er og efter pausen på kanten," sluttede Neestrup.