Landsholds-update: Svensk skuffelse trods Claesson-mål

Her en sidste oversigt over de F.C. København-spillere fra førsteholdet og Talentafdelingen, der har været på landsholdsopgaver i disse dage.

Isak Bergmann Johannesson og Hákon Haraldsson, Island
Isak startede inde og spillede de første 69 minutter af Nations League Liga B-udekampen mod Albanien. Hákon afløste ham og fik de sidste tyve minutter af kampen, der endte 1-1.

David Khocholava, Georgien
Spillede alle 90 minutter af UEFA Nations League Liga C-kampen ude mod Gibraltar, som Khocholava & Co. vandt 2-1. Georgierne var allerede før kampen sikker på oprykning til Nations League Liga B.

Viktor Claesson, Sverige
Bragte på et flot mål lørdag aften Sverige foran 1-0 i UEFA Nations League Liga B-kampen ude mod Serbien, som svenskerne dog tabte 4-1. Claesson blev udskiftet efter 64 minutters spil. Tirsdag aften spillede han de første 70 minutter af hjemmekampen mod Slovenien, der endte 1-1. Dermed rykker Sverige ned i Nations League Liga C.

Mathew Ryan, Australien
Var ikke i truppen til den anden venskabskamp ude mod New Zealand, som Australien vandt 2-0.

Marko Stamenic, New Zealand
Spillede alle 90 minutter af venskabskampen hjemme mod Australien, der vandt opgøret 2-0.

Victor Kristiansen og Mohamed Daramy, Danmark U21 (EM-kval.)
VK og Mo spillede begge alle 90 minutter plus den forlængede spilletid af playoff-returkampen mod Kroatien, som Danmark vandt 2-1. Danmark tabte den efterfølgende straffesparkskonkurrence, hvor ingen af de to FCK'ere sparkede. Dermed går danskerne glip af EM-slutrunden til sommer.

Orri Oskarsson, Island U21 (EM-kval.)
Spillede alle 90 minutter af playoff-returkampen ude mod Tjekkiet, som endte 0-0. Dermed går islændingene glip af glip af EM-slutrunden, som Tjekkiet er klar til efter sejr på 2-1 i det første opgør.

- - - -

William Clem og Oliver Svendsen, Danmark U19 (EM-kval.)
William Clem sad på bænken hele EM-kvalifikationskampen lørdag, da Danmark i Hobro slog Montenegro 6-1. Tirsdag spillede han de første 71 minutter spil af opgøret mod England, som Danmark tabte 4-2. Oliver Svendsen var ikke i kamptruppen til kampene. Efter sejrene over Montenegro og Georgien i sidste uge er Danmark klar til Elite Round.

Noah Sahsah, Oscar Højlund, Alexander Illum Simmelhack og Aksel Halsgaard, Danmark U18
Alexander Simmelhack scorede lørdag i 2-0-sejren mod Norge i en venskabskampkamp spillet i Sverige. Simmelhack blev skiftet ind efter 68 minutters spil. Noah Sahsah startede inde, og blev udskiftet efter 88 minutter af opgøret. Oscar Højlund kom på banen i det sidste kvarter.

Tirsdag spillede Simmelhack og Aksel Halsgaard hele venskabskampen mod Sverige, der endte 1-1. Oscar Højlund og Noah Sahsah startede begge inde i kampen, og blev udskiftet efter henholdsvis 64 og 46 minutter.

(Emil Højlund var også udtaget, men har meldt afbud pga skade)

Ethan Amundsen-Day, Norge U17
Spillede lørdag alle 90 minutter af ovenstående venskabskamp mod Danmarks U18-landshold, der vandt 2-0. Tirsdag sad Ethan på bænken hele kampen mod Østrig, der vandt 1-0 over nordmændene.

Cornelius Olsson, Victor Froholdt og Tristan Fynbo, Danmark U17
Tristan Fynbo kom ind efter 60 minutter af den anden venskabskamp mod Østrig, som Danmark besejrede 2-0 efter sejr på 4-2 lørdag. Victor Froholdt kom ind efter 70 minutter af kampen. Cornelius Olsson sad på bænklen alle 90 minutter.

>> Læs det første overblik over kampene fra sidste uge