FCK-fans i Dortmund

Billetinfo om Sevilla-FCK 25. oktober

På onsdag indleder vi salget af billetter til udekampen i Sevilla tirsdag den 25. oktober, kl. 18.45.

Vi har fået tildelt 2.200 billetter, og prisen er 280 kr. pr. stk. Vi sælger i to omgange, hvor sæsonkortholdere og abonnenter har forkøbsret i to dage, inden eventuelt resterende billetter kommer i åbent salg.

Tidsplan for salget

  • Onsdag den 21. september, kl. 10
    • Alle fans med sæsonkort/abonnement kan købe efter først-til-mølle-princippet. Man kan købe for andre kortholdere/abonnenter ved også at fremvise deres sæsonkort (enten fysisk eller digitalt).
  • Fredag den 23. september, kl. 10
    • Åbent salg til alle fans, hvis der er resterende billetter.

Kun salg via Fanshoppen
Vi sælger kun billetter fra Fanshoppen på Øster Allé, da det er trykte billetter.

Husk FCK AWAY-kort
Husk at du skal kunne fremvise gyldigt FCK AWAY-kort for at komme ind på vores udeafsnit.