Opvarmning før træningen i Dortmund

Sidste nyt før Dortmund-FCK

Tilskuerinfo
Vi delte i går denne tilskuerinfo fra politiet i Dortmund, men blev siden gjort opmærksom på en fejl angående vores fans indgangsport. Der stod, at det var "Northeast entrance", men den korrekte indgang er "North entrance". Der er skiltet med “North stand/away supporters/sectors 08, 60, 61, 70, 75”.

Udebaneafsnittet i Dortmund
Udeafsnittet i Dortmund. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Dortmund-truppen
Dortmund-træner Edin Terzic har godt styr på vores hold, fortalte han på mandagens pressemøde. Ud over at have studeret alle vores kampe, har han også allieret sig med klubbens U19-træner, Mike Tullberg, som jo selv får fornøjelsen af vores U19-hold i dagens Youth League kamp kl. 14.

"De har en meget god blanding af erfaring og unge spillere. De har en meget stabil og erfaren akse centralt på banen og masser af skandinaviske talenter på fløjene," sagde Terzic til klubbens hjemmeside.

"De er meget stærke og aggressive, men de kan også forsvare sig på en disciplineret måde. Det bliver en spændende opgave for os i morgen. Men hvis vi bygger på præstationerne fra de sidste to Bundesliga-kampe, har vi en stor chance for at vinde kampen."

På Dortmunds skadefront er Sebastien Haller, Mateu Morey og Mahmoud Dahoud ude i længere tid, og den unge englænder, Jamie Bynoe-Gittens, er også skadet. Donyell Malen og Karim Adeyemi træner, men ikke i fuldt omfang, og er tvivlsomme, mens Raphaël Guerreiro trænede søndag og har gode chancer for at være med igen," sagde Terzic.


Ny europæisk topscorer i truppen
Andreas Cornelius har afløst Pep Biel som europæisk topscorer i vores nuværende trup. Corner har lavet ni mål - ligesom Todi Jónsson og Pep Biel.

Kun tre har lavet flere:

  • 21 Dame N'Doye
  • 12 César Santin
  • 10 Jonas Wind
Corners første europæiske mål var sejrsmålet den 20. september 2012, da vi slog Molde 2-1 i Parken.


Europæiske udekampe i Tyskland
Fem gange før har vi spillet europæiske udekampe i Tyskland, og de er endt med tre uafgjorte og to nederlag:

  • 04.12.01 u Dortmund 0-1 (UEFA Cup)
  • 15.09.05 u Hamburger SV 1-1 (UEFA Cup)
  • 20.10.11 u Hannover 96 2-2 (Europa League-gruppespil)
  • 25.10.12 u VfB Stuttgart 0-0 (Europa League-gruppespil)
  • 27.08.14 u Leverkusen 0-4 (Champions League-playoff)
Dame N'Doye og César Santin
N'Doye og Santin scorede målene i Hannover i 2010. Foto: Joern Pollex, Getty Images


Franske dommere
Dommer: François Letexier
Linjedommere: Cyril Mugnier og Mehdi Rahmouni
Fjerdedommer: Jérémy Stinat
VAR & A-VAR: Willy Dejajod og Jérôme Brisard

33-årige Letexier har været FIFA-dommer siden 2017 og er i UEFA’s Elite Category. Han har dømt i den franske Ligue 1 siden 2016.

Han har dømt fire CL-gruppekampe før - den første var FC Midtjyllands hjemmekamp mod Liverpool i december 2020, og sidste sæson dømte han Young Boys-Manchester United, Chelsea-Malmö FF samt Dortmund-Besiktas.


Kort og karantæner
Ingen af holdene har karantæner eller spillere i karantænefare


TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay, der sender optakt fra kl. 17.30.

 

(Kilder: fck.dk, uefa.com, bvb.de, nipserstat.dk)