Europæisk aften i København

Nyt om salget af gruppespilspakker og billetter til FCK-Sevilla

Vi oplever enorm interesse for at opleve de kommende UEFA Champions League-aftener i Parken, hvilket også betød, at mange gik forgæves da vi i onsdags måtte melde foreløbigt udsolgt af gruppespilspakker efter 30 minutter. Men snart er der igen mulighed for at købe sig adgang til kampene.

Herunder findes de kommende muligheder for at sikre sig plads og opleve UEFA Champions League i København:

  • I dag, fredag d. 2. september kl. 12:30: Gruppespilspakker sættes i salg til tidligere billetkøbere, abonnenter og kortholdere, efter frigivelse af sponsor-reservationer. 
  • Lørdag d. 3. september kl. 9:00: Salget af enkeltbilletter til F.C. København – Sevilla FC i Parken, onsdag d. 14. september kl. 21:00, starter for alle interesserede. 

Ovennævnte salg af enkeltbilletter vil primært være til afsnit D2, D3 og områder på A-tribunen. Dette skyldes, at der til kampen mod Sevilla udelukkende er udeholdsafsnit i D1, samt frigivelse af reservationer.

>>> BILLET.FCK.DK

>>> Find information og priser her