Fokus på estiske FC Flora

Lørdag kl. 13 møder vi Estlands mest vindende klub, FC Flora, som i efteråret var i europæisk gruppespil for første gang nogensinde.

Du kan streame kampen på vores Youtube-kanal her fra kl. 12.55 - der er ikke adgang for tilskuere på Nummer 10.

FC Flora fra Tallinn blev stiftet i 1990, da opbruddet i Sovjetunionen var i gang, og siden Estlands nationale liga blev oprettet i 1992, er FC Flora den mest vindende klub med 13 mesterskaber.

Den estiske Meistriliiga – hvis korrekte navn er A. Le Coq Premium Lliga – er en kalenderårsturnering, og sidste år missede FC Flora guldet dog på sidste spilledag. På eget græs skulle de ”bare” besejre Tallinn-naboerne fra Levadia, men måtte nøjes med 2-2.

Selv om FC Flora altså er Estlands mest vindende, har de ”kun” vundet fire af de seneste ti titler, mens Levadia har taget tre, Nomme Kalju to og Infonet en enkelt. FC Flora plejer dog at holde sig i medaljerne – det er kun glippet fem gange siden 1922.

FC Flora i Europa
Som fast tophold i Estland har FC Flora jævnligt spillet europæisk, og på UEFA’s seneste klub-ranking er de nr. 131 – lidt under Bordeaux, og lige over klubber som FC Lugano og CSKA Sofia, som vi har mødt de senere år.

Indtil 2020 nåede de dog ikke langt, men da kom de helt til Europa League-playoff, hvor de tabte 1-3 til Dinamo Zagreb. Da var Conference League endnu ikke indført, men den nød de godt af i 2021, for efter at have tabt (på straffespark) til Omonia i Q3 af Europa League, røg de over i Conference League-playoff og slog Shamrock Rovers 4-2 hjemme og 1-0 ude.

Dermed var de for første gang nogensinde i et europæisk gruppespil, og selv om de sluttede sidst - i en gruppe med Gent, FK Partizan og Anorthosis Famagusta – var de det hold i de otte grupper, der havde flest point på sidstepladsen: fem point efter 1-0 hjemme over Partizan samt to gange 2-2 mod cyprioterne.

FC Flora og danske hold
Vi har mødt FC Flora to gange i træningskampe på Cypern: i marts 1994 spillede vi 0-0, og året efter vandt vi 3-1 på to mål af Carsten V. Jensen og et af Morten Falch. Ellers har vi aldrig mødt hold fra Estland.

FC Floras allerførste europæiske kamp var mod OB, i UEFA Cup i efteråret 1994, hvor fynboerne vandt begge kampe 3-0.

Den kamp husker vores pressechef Jes Mortensen udmærket.

”Jeg var 15-16 år og gik nok i gymnasiet, og jeg husker tydeligt, at jeg var inde og se den kamp med OB og Flora. Jeg husker også, at Flora havde en lyshåret spiller ved navn Risto Kallaste, som bagefter kom til Viborg og spillede der et par år.”

Ham vender vi tilbage til. Risto Kallaste, altså, ikke Jes.

Siden mødte FC Flora også Esbjerg i 2005 (0-6 hjemme, 2-1 ude) og Brøndby i 2007 (0-0 hjemme, 0-4 ude) samt i 2009 (1-4 hjemme, 1-0 ude).

Træneren
Esteren Jürgen Henn (34) har stået i spidsen for FC Flora siden januar 2018 og foreløbig vundet to mesterskaber med klubben i 2018 og 2019.

Efter sin spillerkarriere – hvor han fik et par kampe for FC Flora i 2011 – havde han forskellige trænerjobs for FC Floras reservehold og var en periode også assistenttræner på Estlands U21-landshold, inden han fik hovedansvaret i Tallinn-klubben.

Truppen
Det er sjældent, vi møder et hold, der kun har nationale spillere i truppen, men det synes at være tilfældet på lørdag. Vi kender dog endnu ikke den trup, de tager med til København, men med det forbehold vil vi pege på et par af klubbens profiler.

Den mest erfarne er den 37-årige anfører Konstantin Vassiljev, der har spillet ca. 600 klubkampe i ind- og udland og 137 landskampe for Estland. Han kom dog først til FC Flora for tre år siden efter en del sæsoner i polske Jagiellonia og Piast Gliwice.

Dem 32-årige wing Sergei Zenjov har 93 A-landskampe for Estland og spillede bl.a. fem sæsoner i Shakhtar Donetsk, så han og Khocholava kender udmærket hinanden.

Hans wingkollega, 30-årige Henrik Ojamaa, har virkelig været vidt omkring, siden han som 16-årig tog fra Floras U19-hold til Derbys County. Udover klubber i England, har han spillet i Tyskland, Holland, Finland, Skotland, Polen, Norge, Østrig, Slovenien, Polen og nu hjemlandet Estland. Han har også haft tid til 50 A-landskampe

Og så lovede vi at vende tilbage til Risto Kallaste. Hans søn, Ken Kallaste, spiller nemlig nu i FC Flora. Han begyndte oprindeligt på klubbens akademi i starten af 00’erne, men i seniorkarrieren var han også fire år i Polen, bl.a. hos Górnik Zabrze, inden han i sommeren 2020 vendte tilbage til FC Flora. Det bliver interessant at se, om faren har lært ham at lave de samme kraftspring-indkast, som Mads Øland f.eks. lavede for KB i 80’erne…

Pre-season
Lørdagens opgør er, så vidt vi kan se, esternes første træningskamp i år. Men er A. Le Coq Premium Lliga begynder også først i marts, og FC Floras første ”rigtige” kamp er den 25. februar, hvor de møder Levadia i Super Cup’en.