Noah Donovan Sahsah

Ugen der gik (42/2021)

U19: OTTE UD AF OTTE
Med en 4-0-sejr i Esbjerg i lørdags vandt U19 for ottende gang af otte mulige og fører nu ligaen med fem points forspring til Silkeborg.

>> Se stillingen her

Lige som flere gange i starten af sæsonen, kom vi foran 2-0 allerede i kampens første minutter, og alle målene faldt før pausen. Elias Jelert og Hákon Arnar Haraldsson var med førsteholdet, og Ali Almosawe er fortsat langtidsskadet.

23. oktober 2021, kl. 14.00: Esbjerg U19-FCK U19 0-4 (0-4)
1.: 0-1 Orri Óskarsson
3.: 0-2 Daniel Haarbo
20.: 0-3 Orri Óskarsson
33.: 0-4 Valdemar Lund

Holdet: Johan Guadagno, Emil Møller, Mattias Jakobsen, Valdemar Lund, William Kaastrup, Emil Winther Højlund, William Clem, Daniel Haarbo, Roony Bardghji, Orri Óskarsson og Fisnik Isaki.

Ind fra bænken kom Ethan Amundsen-Day, Emil Rohd, Jeffrey Adjei-Broni og William Maretti.

Ethan Amundsen-Day og Emil Rohd fik U19-debut, og det var Emils første kamp, siden han blev skadet i U17-pokalfinalen i foråret.

Orri har scoret i alle kampe på nær én og er fortsat topscorer i U17-ligaen med 11 mål, mens Daniel Haarbo er på andenpladsen med 7 mål.

Fredag aften skal drengene til Jylland for tredje kamp i træk, hvor der er kickoff mod Randers Freja FC kl. 17.00.

Ethan Amundsen-Day
Ethan Amundsen-Day. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


U19 PÅ FCK CAMP
I efterårsferien var næsten 100 drenge og piger på FCK Camp på KB's baner, og blandt andet fik de tirsdag eftermiddag besøg af vores U19-trup. Deltagerne blev inddelt i mindre grupper, hvor U19-spillerne to og to trænede lidt med og gav tips og fiduser om sparketeknik, driblinger m.m.

Bagefter kunne Camp-deltagerne stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord samt få autografer.

Daniel Haarbo
Daniel Haarbo klapper af et flot mål. To dage senere sad han på bænken til en europæisk kamp i Parken. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK

 

Roony Bardghji og Jeffrey Adjei-Broni
Roony Bardghji og Jeffrey "Papa" Adjei-Broni i aktion. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


U17: FJERDE SEJR I TRÆK
Med en 6-1-sejr i Esbjerg tog U17 sin fjerde sejr i træk og ligger nr. 2 i ligaen, et point efter Brøndby, som har spillet en kamp mere.

>> Se stillingen her

Esbjerg tog dog teten i andet minut, men inden der var spillet 20 minutter, førte vi 2-1 på mål af Thomas Jørgensen og Oscar Winther Højlund.

Inden pausen levede Noah Donavan Sahsah hattrick i løbet af seks minutter! Sahsah scorede også det sidste mål godt et kvarter før tid og er nu nummer to på U17 ligaens topscorerliste med ni mål (vi skrev tidligere, at han var topscorer, men det skyldes at DBU's app ikke var helt opdateret). Han har scoret i de seneste fire kampe og i seks af holdets i alt otte kampe.

Noah Donovan Sahsah
Noah Donovan Sahsah. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Sahsah, der fyldte 16 i juli, har også spillet fem U17-landskampe i efteråret, som Danmark alle har vundet, men der er han dog ikke kommet på tavlen endnu.

U17 skal også til Randers i næste runde og spiller lørdag kl. 15.15.

Thomas Jørgensen
Thomas Jørgensen. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


U15 TABTE I ESBJERG
U15 tabte 1-3 i Esbjerg, hvor David Katlego Hansen stod for vores enlige træffer midt i 2. halvleg. Efter blot et enkelt point i de seneste fem kampe er holdet røget ned på 8. pladsen i U15-ligaen.

>> Se stillingen her

U15 spiller også i Randers på lørdag med kickoff kl. 15.15.

David Katlego Hansen
David Katlego Hansen. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


FLOT B1903-POINT I GREVE
B1903 tog lørdag eftermiddag det ene point i den svære idekamp mod topholdet fra Greve, som ligger nr. 2 i Danmarksseriens pulje 1 efter Ishøj IF.

Greve kom foran efter et kvarter, men 03’ernes topscorer, Søren Bech Jensen, udlignede fem minutter efter pausen til slutcifrene 1-1.

På lørdag kl. 14 venter en nøglekamp hjemme på Lyngbyvej mod Herstedøster IC, som 03’erne med en sejr kan gå forbi i tabellen.

>> Se stillingen her

KB spillede ikke i weekenden, men på lørdag kl. 14 spiller de i Vanløse Idrætspark mod Vanløse IF 2, som ligger næstsidst i Serie 1 – fire point foran KB.

 

FCK Camp-holdfoto sammen med U19-truppen
FCK Camp-deltagerne sammen med U19-truppen. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK