Kamil Grabara

Skuffende 0-0 mod Silkeborg

De første 45 minutter var mere jævnbyrdige, end vi havde håbet, og halvlegen bød ikke på mange farlige forsøg før i de sidste minutter. Her fik gæsterne først to gode muligheder, og herefter sendte Daramy bolden tæt forbi mål efter et gode driblinger. Men generelt var det en halvleg, som vi langt fra kunne være tilfredse med.

Efter pausen kom vi bedre i gang efter en tredobbelt indskiftning og taktiske justeringer, og det gav også et par udmærkede muligheder på indlæg og dødbolde.

Silkeborg var dog stadig godt med i kampen og lurede hele tiden på kontraer, men vi spillede igen en solid defensiv kamp, så de ikke kom til de helt store chancer.

Mod slutningen pressede vi mere og mere, og chancerne til at afgøre blev større og større, og Silkeborg havde også mulighederne for at afgøre det hele, men skuffende måtte vi endnu engang forlade Parken med kun det ene point.