Kalle Johnsson

1-2-nederlag til Randers FC

Randers FC vandt mandagskampen i Parken med 2-1 efter 1-0 ved pausen.

Vi havde ganske godt fat i kampen de første 20-25 minutter og kunne også være kommet foran allerede efter 10 minutter, da Kaufmann blev spillet helt fri af Jonas Wind, men overplacerede sin afslutning.

Men som 1. halvleg skred frem tog gæsterne mere og mere over, og flere gange brændte det på ned foran Kalle Johnsson, inden Marvin Egho fem minutter før pausen ragede bolden over stregen, efter Mathias Greve havde banket den på overliggeren.

Inden pausen havde de flere muligheder for at øge, så det kunne have set endnu værre ud inden de sidste 45 minutter.

Vi kom bedre i gang efter pausen, og efter ti minutter øgede Kaufmann, da han firsttimede bolden ind fra nært hold.

Siden pressede vi godt på, og Zanka var centimeter fra at bringe os foran, men bankede bolden på overliggeren. I stedet slog gæsterne til i den anden ende ved Alhaji Kamara, der udnyttede et af flere kontraangreb.

Indskiftede Pep Biel havde en dødbold, som keeperen reddede på stregen, men ellers var Randers tættere på 3-1 mod slutningen, end vi var på 2-2 - indtil langt inde i tillægstiden, hvor vi var tæt på at stjæle det ene point med et fladt Ankersen-forsøg, der strøg tæt forbi.