Mohamed Daramy

Sidste nyt før DERBY

Ready for Copenhagen
Dagens DERBY bliver den første kamp i vores nye hjemmebanetrøje efter to udekampe i den røde Third Jersey.

>> Find trøjen her


I torsdags spillede Kalle i en af de nye målmandstrøjer:

Kalle Johnsson


Brøndby-truppen
Niels Frederiksen har udtaget en 19-mands trup med de samme 18 som sidste søndag plus Kevin Mensah. Brøndby signede i går Andrija Pavlovic, men han begynder først i klubben i morgen.

Derby-facts
Vi skal tilbage til onsdag den 31. juli 1996 for at finde et Derby i 2. runde af Superligaen. Dengang tabte vi 2-3 i Parken.

Pierre Bengtsson er den i truppen med flest Derbyer – han har spillet 19, og Rasmus Falk har spillet 14. William Kvist har klart flest med 38 efterfulgt af Lars Jacobsen og Hjalte Nørregaard med hver 27.

Pierre Bengtsson


Med 4 Derby-mål er Viktor Fischer på en delt 7. plads over vores Derby-topscorere. Dame N’Doye fører listen med 9 foran Lars Højer og Sibusiso Zuma med 7 hver. I vores nuværende trup har Rasmus Falk, Jonas Wind, Pep Biel og Nicolaj Thomsen også scoret én gang hver i Derby.

Brøndby er den Superligaklub, vi har fået flest røde kort mod – ni stykker, hvilket er præcis 20 % af de i alt 45 røde kort, vi har fået mod de nuværende Superligaklubber.

Vi har tabt én af vores seneste 25 Superliga-hjemmekampe mod Brøndby (0-1 den 5. november 2017) - og kun en mere siden maj 1998.

Viktor Fischer for Nedre C


Dommerne
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
Linjedommere: Niels Høg og Henrik Sønderby
Fjerdedommer: Peter Munch Larsen
VAR og AVAR: Jakob Kehlet og Kasper Madsen

Burchardt har dømt 16 FCK-kampe, og den seneste var udekampen mod FC Midtjylland den 9. juli. Det er hans tredje DERBY – han dømte to gange i Brøndby i 2019 (14. april og 6. oktober).

Kort, karantæner og skader
Brøndbys Andreas Maxsø og Rezan Corlu har karantæne (overført fra sidste sæson).

På skadelisten har vi Nicolaj Thomsen og Nicolai Boilesen. Hos Brøndby træner Jens Martin Gammelby for at komme i kampform.

 

 
unibet logo

Golden Facts - præsenteret af Unibet 

F.C. København har fået over 4,5 hjørnespark i 4 af deres seneste 5 hjemmekampe mod Brøndby IF
-> FCK over 4,5 hjørnespark: odds 1,40

Der er scoret under 3,5 mål i 17 af F.C. Københavns seneste 20 kampe mod Brøndby IF
-> Under 3,5 mål: odds 1,41

Se flere golden facts

Spil med omtanke.
18+. Regler og vilkår gælder. 
Stopspillet.dk.
Rofus.nu.