Jonas Wind

Wind og Mudrazija sikrede os sejren i Göteborg

Robert Mudrazija og Jonas Wind blev vores målscorer i 2-1 sejren over IFK Göteborg i 2.runde af Europa League kvalifikationen. Vi var ellers bagud med 0-1, men indskiftede Robert Mudrazija var med til at vende kampen med en scoring og en assist.

Vi styrede kampen fra start til slut, men formåede ganske enkelt ikke at score på de chancer vi fik før de sidste 10 minutter af kampen. Den ene chance som IFK Göteborg fik scorede de på, da forsvaret tog en blunder og gav en friløber til svenskerne. Tobias Sana lagde bolden i mål via Kalle Johnssons arm i det 73. minut, og det sendte en stor offensiv på banen anført af kroatiske Robert Mudrazija,

Kroaten fik en løs bold fra Pep Biel og trak den ind i feltet og bankede bolden i kassen med et torden spark i det 83. minut, og bare to minutter efter sendte Mudrazija et hjørnespark ind i panden på Jonas Wind, som headede bolden i mål.

En hård kamp i det svenske, men vi er videre og på næste torsdag venter en ny kamp. Modstanderen er ikke på plads endnu. Men på søndag venter først et DERBY hjemme i Parken.