Stage, Nelsson og N'Doye fremme på et indlæg

Nelsson og Stage: Energi og tempo er nøgleordene

Vi har spillet 43 kampe denne sæson, og to af vores nye spillere denne sæson, Victor Nelsson og Jens Stage, har været på banen i 40 henholdsvis 35 kampe.

Efter på søndag er der 10 kampe tilbage i slutspillet og mindst én i Europa - men vi tager som sædvanlig én ad gangen og spørger dem, hvordan vi skal slå Randers FC på søndag:

"Vi kommer med en god portion selvtillid efter en god kamp i Lyngby. Vi har også set skarpe ud til træning denne uge, så nu glæder vi os bare til igen at gå ud og fyre den af på søndag." siger Victor Nelsson.

"De tre point i mandags var selvfølgelig vigtigst, for vi tror stadig på, at vi kan indhente Midtjylland. Men ellers vil jeg fremhæve vores gnist, energi og presspil, især i 1. halvleg og til sidst i kampen. Der er lige det med at spille 90 minutter igen, det skal man lige vænne sig til, men det kommer hurtigt. Men vores energi er vigtig at tage med til kampen på søndag."

Jens Stage supplerer om søndagens opgør mod Randers:

"Netop det tempo, som vi fik Lyngbykampen skruet op i, er vigtigt at tage med, for det bliver nok op til os at sætte tempoet på søndag. En langsom kamp ligger mere til Randers. De spiller struktureret og kan nogle gange godt være en svær størrelse, for de er enormt dygtige til deres organisation og til at score på dødbolde, så det skal vi dæmme op for."

"Med et højt tempo i kampen kan vi få rykket lidt i deres kæder, og så har vi større chancer for at vinde. Når der ikke er tilskuere, kan det godt være svært at få rigtigt gang i tempoet, men som jeg også sagde efter kampen i mandags, så var det egentlig fint nok, at Lyngby havde lavet en lydkulisse i baggrunden."

"Derfor glæder vi os også til at høre nogle af vores egne fansange i højttalerne på søndag, men vi glæder os selvfølgelig endnu mere over de seneste udmeldinger om, at der snart kan komme fans på tribunerne igen!"
 

Faktaboks

Nelsson vs Stage

 
Victor Nelsson Navn Jens Stage
40 Kampe 35
0 Indskiftet 6
1 Udskiftet 6
0 (2 i str.konk.) Mål 3 *)
0 Assist 3
CF **) Position fra start CM 24 ***)
HM 3
VM 2
5 Advarsler 7
0 Udvisninger 0
1 (Superliga) Karantænedage 1 (Superliga)
0 kampe Skadet 3 kampe

*) Et med hovedet, et med højre og et med venstre

**) 25 med Papagiannopoulos, 12 med Bjelland, 2 med Sigurdsson og 1 med Papagiannopoulos & Bjelland (u Lugano)

***) 22 med Zeca, 1 med Falk (TNS ude) og 1 med Thomsen (FCN hjemme i pokal)

 

 

 
unibet logo

Stage & Nelsson-odds (ændres løbende)

Jens Stage

  • Første målscorer: 10,00
  • Scorer i kampen: 4,10
  • Scorer mindst to mål: 25,00
  • Scorer mindst tre mål: 181,00
  • Scorer på hovedstød: 12,00
  • Får gult kort: 4,00
  • Får ikke gult kort: 1,20
  • Får rødt kort: 36,00

Victor Nelsson

  • Første målscorer: 23,00
  • Scorer i kampen: 9,50
  • Scorer mindst to mål: 111,00
  • Får gult kort: 4,50
  • Får ikke gult kort: 1,17
  • Får rødt kort: 41,00

Se flere golden facts

Spil med omtanke.
18+. Regler og vilkår gælder. 
Stopspillet.dk.
Rofus.nu.